KjøbenhavnHistori_5_1660-1699
Kristian V ’s Mening om Privilegierne.
123
stianshavn tiltale paa Liv og Gorls, fordi den for 3 Aar siden under Belejringen havde været misfornøjet med, at Kongen havde kaldet Sognepræsten ved Kristianshavns Kirke, og havde skrevet til Kongen, at Almuen mente, at „de med delte ny Privilegier hermed allerede ere svækkede og at deraf kan ses, hvad de maa vente sig i flere deres Punkter“ . De 3 Magistratspersoner blev derpaa dømte paa Kongens Naade og Unaade og kastede i Blaataarn, men de slap med Skræk ken og Tabet af deres Stilling1). Ved Kristian V ’s Regeringstiltrædelse stadfæstedes vel Privilegierne, men med den Bemærkning: „saa vidt det ikke imod vores absolute Dominium, Souverainitet og Arverettig hed befindes at stride“ 2). Hermed var man altsaa afskaaren fra enhver Fordring, ti alle Indgreb i Rettighederne kunde føres ind under nævnte Forbehold. Det var imidlertid ikke Kongens Mening, at der skulde ske store Overgreb, tvert- imod anbefaler han i sit saakaldte „Testamente14 af 1683 sine Efterfølgere ikke alene Stadens Flor og Velstand, men at Frederik III’s Privilegier skulde blive „uryggelig konser verede og v e d l i g e h o l d t e D e t var ikke raadeligt at sætte en Statholder over Byen, da en saadan Person let kunde faa en altfor stor Avtoritet og kunde misbruge sin Myndig hed ved at „formere et og andet skadeligt Parti, det kgl. Arvehus til Præjudice“ , det vilde være nok, at den fornemste Øvrighedsperson kun var en Præsident af borgerlig Extraktion, der ikke engang behøvede at have studeret, men som var fornuftig, skikkelig og erfaren i Lov og Ret, bekendt med Byens Tilstand, kyndig i Kommercierne, dog kun en, der til forn havde forrettet anden Tjeneste og deri forholdt sig trolig og ustraffelig3). Paa den Maade skulde Indbyggernes Hjer ter vindes.
*) Kbnh. Hist. og Beskr. Fjerde Del S. 264— 65. K. D. 1,774. 3) Kong Christian den Femtes Testamenter, udg. af I. I. A. Worsaae, S. 30— 31, 39.
Made with FlippingBook