KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Kristian V ’s Mening om Privilegierne.

123

stianshavn tiltale paa Liv og Gorls, fordi den for 3 Aar siden under Belejringen havde været misfornøjet med, at Kongen havde kaldet Sognepræsten ved Kristianshavns Kirke, og havde skrevet til Kongen, at Almuen mente, at „de med­ delte ny Privilegier hermed allerede ere svækkede og at deraf kan ses, hvad de maa vente sig i flere deres Punkter“ . De 3 Magistratspersoner blev derpaa dømte paa Kongens Naade og Unaade og kastede i Blaataarn, men de slap med Skræk­ ken og Tabet af deres Stilling1). Ved Kristian V ’s Regeringstiltrædelse stadfæstedes vel Privilegierne, men med den Bemærkning: „saa vidt det ikke imod vores absolute Dominium, Souverainitet og Arverettig­ hed befindes at stride“ 2). Hermed var man altsaa afskaaren fra enhver Fordring, ti alle Indgreb i Rettighederne kunde føres ind under nævnte Forbehold. Det var imidlertid ikke Kongens Mening, at der skulde ske store Overgreb, tvert- imod anbefaler han i sit saakaldte „Testamente14 af 1683 sine Efterfølgere ikke alene Stadens Flor og Velstand, men at Frederik III’s Privilegier skulde blive „uryggelig konser­ verede og v e d l i g e h o l d t e D e t var ikke raadeligt at sætte en Statholder over Byen, da en saadan Person let kunde faa en altfor stor Avtoritet og kunde misbruge sin Myndig­ hed ved at „formere et og andet skadeligt Parti, det kgl. Arvehus til Præjudice“ , det vilde være nok, at den fornemste Øvrighedsperson kun var en Præsident af borgerlig Extraktion, der ikke engang behøvede at have studeret, men som var fornuftig, skikkelig og erfaren i Lov og Ret, bekendt med Byens Tilstand, kyndig i Kommercierne, dog kun en, der til­ forn havde forrettet anden Tjeneste og deri forholdt sig trolig og ustraffelig3). Paa den Maade skulde Indbyggernes Hjer­ ter vindes.

*) Kbnh. Hist. og Beskr. Fjerde Del S. 264— 65. K. D. 1,774. 3) Kong Christian den Femtes Testamenter, udg. af I. I. A. Worsaae, S. 30— 31, 39.