KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Bistrup Goda.

122

bleven til en Forret, der maatte deles med mange andre Byer. Det er vel sandt, at Staten havde en Forpligtelse til at støtte de andre Købstæder, hvis Forfatning var saa elen­ dig, at de var nær ved at gaa til Grunde, men fra Kjøben- havnernes Synspunkt var der ogsaa i denne Henseende et Brud paa Privilegierne. B i s t r u p G o d s , som Kongen 24. Juni 1661 „gav og forærede“ Staden, var i Virkeligheden Udlæg for en Gæld paa 55,000 Rdl. og for det skaanske Gods, som Byen havde faaet i Pant for 15,000 Rdl.1). Disse Gældsposter bører man aldrig Tale om efter 1661, saa Bistrup Gods maa betrag­ tes som Godtgørelse for 70,000 Rdl. og var efter Datidens Priser paa Jordegods næppe mere værd end Gældens Beløb. Paa den anden Side var Bistrup Gods en virkelig Fordel for Byen, om det end, som vi et andet Sted faar at se, i hin Tid ikke indbragte ret meget, men det laa nær ved Kjø­ benhavn, medens Kongen kunde have udlagt Gods i Jylland eller helt have undladt at tage Hensyn til Gælden, hvilken Lod ramte saa mange. Kristian V sikrede Byen i dens Besiddelse af Godset, idet han til Minde om den Naade, som den første absolute souveraine Arvekonge og Herre havde bevist Staden, forbød at mageskifte noget af det bort uden tredobbelt Vederlag2). At det var en almindelig Mening, at Kjøbenhavns Privi­ legier ikke lod sig forene med den ny Regeringsform, ses af den svenske Gesandts Ytring i Januar 1662: „Rygtet gaar, at man ved Hoffet alt skulde tænke paa at indskrænke de Kjøbenhavn givne Privilegier, da Kongens Respekt og den nærværende Statsforfatning ej kunde taale store Frihe­ der3). Hvorledes dette skede, er foran omtalt, men som for at vise, hvorledes enhver Indsigelse vilde blive farlig, lod Rege­ ringen i April J662 3 Medlemmer af Magistraten paa Kri-

*) Se Kbnh. Hist. og Beskr. IV, 368. a) K. D. I, 774. 3) Beckers Sut! I, 275.