KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Stabelretten.

121

Vilje til deres store Fordel og denne Menigheds Skade, der­ efter de bortrejse og lad Indbyggerne sidde, uden Besværing, derimod er denne gode Stads handlende Borgerskab en skarp Inkvisition udi Tolden undergiven, saa eragtes, Kommercien her paa Stedet derover meget graveres, besværliggøres og Handelen efterhaanden mere af- end tiltager, hvilket end ydermere vil blive at befrygte, hvis efter Sagn, som spar- geres, Tolden over al Sæland til nogen fremmed skulde vorde forpagtet“ . Saadan Toldforpagtning vilde gøre, „at neppelig Ed. Majestæts naadigste gode Mening og Vilje nogen Tid skulde kunne uaa sin Effekt., meget mindre til nogen Perfektion udføres“ . „Saasom ellers denne Stads Købmænd og Hand­ lende nogenledes ere betænkte paa, hvorledes med samme Stabels Indrettelse med al Indskibnings Oplæggelse her paa Stedet fra næstkommende 11. Marts og al Udskibning til den 11. Sept. derefter kunde ske Begyndelse og med E. K. M.s naadige Hjælp i Værk stilles og fortsættes, saa at og da derved al den Told her erlægges og dens Underslæb og store Bekostning paa de smaa Stæders mange Toldbetjente spares og forekommes kunde“ . De bad altsaa om, at der maatte udstædes et kgl. Patent, at al Indskibning og Oplæg fra fremmede Stæder ej maatte ske andensteds her i Landet end til Stabelstæderne efter 11. Marts, men Udskibningen maatte være de smaa Stæder tilladt til 11. Sept. 16641). Ved Forordningen af 28. Jan. 1682 fik en stor Mængde Købstæder Ret til Handel med Udlandet og deraf i Sæland, forudeu Kjøbenhavn og Korsør, Køge, Helsingør, Nestved, Holbæk og Kalundborg, hvorved Kjøbenhavns Privilegium som Stabelstad, der næppe i de forløbne 21 Aar havde haft nogen videre Betydning, end mere blev indskrænket. Saaledes var ogsaa denne Herlighed, der lød saa lovende og mentes at ville fremme Kjøbenhavns Handel i bøj Grad,

x) Statskollegiets Dokum. 16. Nov. 1663.