KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Stabelretten.

120

førselen undtaget og udi Udførselen Øksne og Heste“. Denne Fortolkning af Stabelret var Resultatet af en Betænk­ ning af en Kommission, der blev nedsat 22. Feb. 1659, bestaaende af Mogens Høg, Otto Krag, Henrik Muller, Selius Marselius og nogle Borgere, og sidstnævnte Forklaring blev ogsaa optaget i de endelige Privilegier 24. Juni 1661 *). Oprindelig bar man sikkert tænkt sig, at de 2 Stabelstæder i Sæland skulde være Kjøbenhavn og Kristianshavn, ti den sidste fik ligelydende Privilegier, hvori det ogsaa hed, at den skulde være en af de to Stabelstæder i Sæland. 18. Nov. 1661 fik imidlertid Korsør Privilegier som Stabelstad, og der var paa den Maade 3 i Sæland, da Kjøbenhavn og Kristianshavn dengang var 2 forskellige Stæder. Samme Aar fik Nyborg og Frederiksodde lignende Ret­ tigheder og Nakskov 1667. Ved disse Privilegier fik Bor­ gerskabet Betænkeligheder, og 30. Nov. 1661 indgik de 32 Mænd med et Andragende om, at den Passus indførtes i Privi­ legierne for de andre Stæder, at det stod enhver frit for med sine Varer og Købmandsskab at fare paa København, ti ellers vilde denne Stads Handel i Stedet for Tilvækst lide største Afbræk og Forringelse. Statskollegiet mente ogsaa, at der burde gives Frihed til at indføre til Kjøbenhavn de Varer, der var mest nødvendige, som Korn, Brænde og deslige2). Det er ogsaa tydeligt nok, at Kjøbenhavn ved de andre Stæders Privilegier mistede en stor Del af den Handel, den tidligere havde haft, idet den kun fik sit Opland i den halve Del af Sæland. Hvor lidet Stabelretten fik at sige, ses af et Andragende fra de 32 Mand af 1. Okt. 1663: „Eftersom E. K. M. allernaadigst blandt andre store Privi­ legier har anordnet denne Stad til en Stabelstad, hvilket dog h i d i n d t i l ej er i B r u g f ø r t , men de fremmede, som Aar ud og ind ligge i Stæderne, bandle næsten efter egen

K. D. I, 685, 693, 698, 702, 723, 771—72. V, 595. a) Stats- kollegiets Dokumenter.