KjøbenhavnHistori_2_Reformation

273

Krigen 1658.

Uenighed og Mistro mellem Kongen og Adelen og mellem den sidste og de ufri Stænder Gersdorfs og Skeels Budskab om Karl Gustavs store Fordringer vakte først Forbitrelse, derpaa Sorg og Ned- slaaethed. General Trampe var en af de faa, der ikke tabte Modet. Han tilbød i Spidsen for 4000 Mand at gøre Udfald og slaa Svenskerne tilbage; man kunde imidlertid væbne Studenter, Haandværkssvende, Borgere og Bønder, hvis Tal var større end hele den svenske Hær. Kongen var villig til at gaa ind herpaa, men Rigsraadet ansaa det for altfor farligt; hvis Trampes Udfald mislykkedes, vilde Ulykken blive meget større. Der var intet andet for end at søge Fred, selv paa de haardeste Betingelser. I Høje Tostrup optoges Underhandlingerne paany 16. Februar, og Frederik III tilbød hemmelig Ulfeldt Trondhjem Len paa Livstid og Baahus Len til hans Søn, hvis han kunde bevare disse for den danske Trone. Men alt for­ gæves. 18. Feb. underskreves Hovedpunkterne for Freden, og den endelige Fred sluttedes i Roskilde 28. Febr. Joakim Gersdorf kunde med rette sige til den engelske Gesandt: „jeg vilde ønske, jeg hverken kunde læse eller s k r i v e o g Kristen Skeel græmmede sig til Døde. Danmark mistede alle Landskaberne østen for Sundet. Men det var et Held for hvad der skulde komme, at Kjøbenhavn havde været al­ vorlig truet. Man fik Lejlighed til at tale om, hvad der kunde have været gjort og hvad man en anden Gang vilde gøre, skammede sig over Modløsheden og besluttede ved en anden Lejlighed at holde bedre Stand. Derfor traf det næste Anfald ikke Borgerskabet uforberedt, og det var en hel anden Aand, der da besjælede det. Man maa ej heller glemme, at der er stor Forskel paa at føre Krig i den strengeste Vinter, da Sjæl og Legeme knuges af Mørke og Kulde, og paa at modtage en saadan i den varme Sommer, da Sindet er let og Besværlighederne færre.