KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Herredag 1533. 127 i Kristiern II. saa Evangeliets Forkæmper, og gom nu med Harme saa Katholikkernes og Adelens voksende Magt, for­ beredte sig sikkert paa den Hævn, som man mente ikke vilde udeblive og for hvilken Timen ogsaa snart oprandt.

V, Kjøbenhavn i Grevefejdens T id 1),

Efter Fredrik I’s Død, der indtraf ikke et Aar efter Kristiern II’s Fængsling, 10. April 1534, kom atter b lo d ig e / Tider for Landet, der fremkaldte en Trængselstid for Kjøben­ havn , som denne By hverken før eller senere har oplevet. Den Herredag, der fra omtrent 8. Juni til 17. Juli 1533 var samlet i Kjøbenhavn2) forat vælge en ny Konge, kunde ikke blive enig og udsatte Yalget et Aar, i hvilken Tid Rigsraadet skulde styre Riget. Den kirkelige Bevægelse, der under Fredrik I. havde givet Reformatorerne saa stor Frihed, truede med at stanses ved den af Herredagen vedtagne Be­ stemmelse, at kun de katholske Biskopper kunde beskikke Præster. Man kan saaledes nok tænke sig, at de Tilhængere, den fangne Kristiern II. endnu havde tilbage, og det evan­ geliske Parti, der havde alt at frygte af en katholsk Reak­ tion, foruden den store Masse, der ikke var bevæget af hine Ideer, men for hvem Adelens Nedstigning fra Magten var et ønskeligt Formaal, at hine 3 Partier kun syntes ilde om den daværende Tilstand. Det, er let at* fiske i rørt Vande, og Lybæks Borgmester Jørgen Wullenwewer kastede her en 1) Om Grevefejden findes en saa fortrinlig Fremstilling i Paludan Mullers Grevens Fejde, at der kun ved enkelte kjøbenhavnske Forhold har været Anledning til at søge en fyldigere Skildring efter Kilderne. 2) Om denne se A- Heises Afh. i Hist. Tidsk. 4 R. III. 222—517.