KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

S. Gertruds Gaard.

426

Handelsgaardene var dyre og der kunde man ikke indrette sig landligt med Have, Stald og Rum til stort Tjenerskab. Efter Reformationen blev der Lejlighed til Erhvervelse af store Grunde; vi har set foran, hvorledes Graabrødrekloster udskiftedes til Adelsmænd, og det samme blev Tilfældet med Rosengaarden og alle andre gamle Havegrunde indenfor Voldene. En prægtig Ejendom var den gamle S. Ge r t r u d s Ga a r d , der laa paa Hjørnet af Pustervig og daværende S. Gertrudsstræde, nu Kultorvet. Den blev af Frederik I skødet til Ridder Johan Bjørn og ejedes 1573 af Otto Brokkenhus, der var Rentemester 1569— 74 og 1556 havde dræbt Borgmester Anders Hansen. Han døde 1594x), men havde længe forinden afhændet denne Gaard, der 1581 ejedes af Kansleren Niels Kaas, der ogsaa døde 1594. Siden tilhørte den Gert Rantzau, allerede 1600, da Herman Zesterfleth fortæller, at det var en prægtig Gaard med en af Byens fornemste Haver. Den blev da bebot af en Westfaler, men om Helligdagene havde Borgerne Lov til at spadsere i Haven og more sig paa bedste Maade. I samme Gaard bode ogsaa Kongens Broder Prins Ulrik, der her havde sine 16 Heste staaende. Den Rejsende besaa Prinsens lille Rustkammer og fandt der en lille, men kost­ bar Samling af Vaaben i fransk Stil, og Prinsens Skræder fremviste den Klædning, Prinsen havde baaret ved Kongens Ki’oning og som var prydet med Perler, Guld og Ædel­ stene, ligesom andre af hans Silke-Klæder og Kapper, bro­ derede med Guld og Perler2). Gert Rantzaus Slægtning Henrik Rantzau til Møgelkjær beholdt Gaarden, vistnok lige til han døde 1674 som Stift­ amtmand i Aarhus. Den omtales 1661 og 1668 som Hen­ rik Rantzaus Gaard og Have med 6 Boder bag i Haven

*) Se om ham hist. Tidskr. 4. R. IV 446.

2) Suhms Ny Sml.

III 100—1.

Made with