KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Frisernes Gaard.

427

i Aabenraa. Rantzau købte 1651 den Grund, hvor nu den reformerte Kirke ligger, saa han havde udvidet Grunden be­ tydeligt; 1689 tilhørte S. Gertrud Sekretær Johan Sechman, da havde han bygget 8 smaa Huse ud til Pustervig og et Par ud til Aabenraa, men forøvrigt bestod Haven for en stor Del, lige til Hausei’plads blev anlagt, om end en Del var fraskilt. Den gamle S. Gertruds Gaards Grænse kan ikke ses bestemt, ti den blev efter 1689 lagt sammen med en anden større Gaard med Have i Pustervig, og førend den Tid haves ingen Opmaaling af Grunden. I Herman von Zesterfleths Rejse 1600*) omtales ogsaa Kansler Kristian Friises Palais som næsten kongeligt, men det laa ikke bekvemt. Det laa i Store Kannikestræde og omfattede omtrent 11,000 Kvadrat-Alen eller hele Grunden fra Borchs Kollegium til Kjøbmagergade. Den egenlige Hovedbygning synes senere at have ligget lige op til nys nævnte Kollegium, men indtil 1567 gik lige op til dette et Stræde mellem Skidenstræde og Kannikestræde, 8 Alen bredt, hvilket Kansleren Johan Friis til Hesselager dette Aar købte af Byen og lagde sammen med sin egen Gi;und2). Johan Friis havde dog oprindelig ikke den hele Grund, saadan som hans Brodersøn Kristian Friis, men det er enten ham eller sidstnævnte, der har sammenkøbt alle Grundene lige til Kjøbmagergade. 1618 solgtes hele Ejendommen til Kommunitetet3), og RegenSen blev anlagt paa den østlige Del, hvorpaa det øvrige længe dannede en anselig Gaard med stor Have ud til Skidenstræde. I de opgivne Maal paa Grundene er der en Del Forvirring, og det er vanskeligt at oplyse det hele Forhold nøjagtigt4). Den Tid, Johan Friis bode her, er Gaardens Glansperiode, der saa smukt er skildret i et af vor historiske Literaturs klassiske Værker5). Her

]) Suhms ny Saml. III 100. 3) D. Saml. Y I 131—33. ■*) Se Meiborg Borgerlige Huse S. 80 flg. 5) Wege- ner: Om Anders Sørensen Vedel 2. Udg. S. 57 flg. 2) K. D. I 437.