KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Sudervraa. Adelsgaarde.

425

Kirkegaardsristen eller L. Helliggeststræde. Mogens Gøyes Datter Birgitte Gøye skænkede Gaarden til Fru Birgitte Rosenkrands, Sten Brahes Hustru, der fik en Rigsretsdora paa Gaarden 1577. Amagertorv, Højbrostræde og Store Færgestræde, Stranden fra Fortunstræde til Snaregade, Yimmelskaftet, Klædeboderne og Gammeltorv var Byens egenlige Handelsstrøg, hvor de store Købmænd havde Udsalgssteder. Her var ogsaa mange større Gaarde; de paa Amagertorv gik oftest ud til Læder­ stræde. Der var endog fra gammel Tid af saa dybe Grunde, at en f. Ex. naade fra Vimmelskaftet til Brolæggerstræde; det var den Ejendom, der laa i det Hjørne, som Gaden dannede, idet den forenede sig med Skovbogade førend Ny­ gades Anlæg. Vikaren Peder Henriksen, hans Moder og Broder lejer 1547 af Universitetet en Gaard i Skoboderne 1 Vr a a e n , østen op til hans Vikarieresidens og som strakte sig i Længden til Brolæggerstræde; hans nævnte Residens siges 1540 ogsaa at ligge i Vraaen1). Denne Vraa i Sko­ boderne er følgelig det samme som den i det 14. Aarh. nævnte Sudervraa2). Flere af Borgerskabets Gaarde er omtalte i det fore- gaaende. Mange af dem var vel ret store med Udgang til 2 Gader og af og til med Haver, men inde i Byens Midte maatte man mere se paa det nyttige end det behagelige, saa de aabne Pladser til de smaa Gader efterhaanden be­ byggedes med „Boder“ eller „Vaaninger“ for Smaafolk. Gaarde med stor Udstrækning var dog i Særdeleshed de, der tilhørte Adelen, hvis fornemste Medlemmer var nød­ sagede til at have faste Ejendomme i Kongens Residensstad. Det er vist især fra Frederik II’s Tid, at den Mængde store Gaarde opstod, som vi finder længe efter, men ogsaa fra en ældre Tid finder vi mange Adelsgaarde i Kjøbenhavn. Disse laa næsten altid i hvad der dengang var Byens Udkanter,

!) K. D. V I 33, 66.

2) Første Del S. 138.