KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Vej til Roskilde.

404

I Frederik II’s Tid blev Forholdene anderledes. 1571 fik Lensmanden Befaling om at gøre Vejene gode og for­ bedre Stenbroerne, hvor de var opkørte, samt bygge Broer over Vejene med stærke Pæle, tykke Bulfjælle og faste Ræk­ værker, saa vejfarende Folk kunde komme frem uden Fare; især skulde han straks istandsætte Vejen mellen Kjøbenhavn og Vindbyholt, søndenfor Fakse, hvor Kongen havde en Gæstegaard; det var altsaa Køgevejen, der skulde forbedres; den gik over Valby, Vigerslev, Avedøre og fulgte Stranden fra Store Vejleaa; i forrige Aarhundrede lagdes den i en Bue over Flaskekroen langs Stranden. 1574 udstædtes Be­ faling om, at da alle Veje i Sæland var meget smalle, saa man kun med stort Besvær kunde komme frem, skulde de udvides, ligesom Vognene skulde gøres saa brede som jydske Vogne; over onde Vejler og Bække skulde der lægges Stenbro. Da Vejene og Stenbroerne i Kjøbenhavns Len 1597 var meget opkørte og fordærvede, fik Bønderne Befaling om at gøre dem istand1). Ogsaa Vejen til Roskilde gik over Valby; paa Valby Bakke eller Bjerg, som det da kaldtes, blev 1617 bygget en Bolig for en Skovrider eller, som han hed, Hederider for Kjøbenhavns L en2), Hvad der nu hedder Damhussøen, hed oprindelig Dammen, ti Rødovres ældste Navn er Ovre ved Dammen; siden hed Søen Langvadsdam, det vil sige Lang- vasedam, efter den lange, opkastede Vej eller Vase langs denne, der var til meget Bryderi for Vejfarende, især efterat Dammen var bleven Hovedsted for Kjøbenhavns Vandforsy­ ning. 1622 fik Bønderne i Lenet Befaling om at gøre Vejen istand mellem Valby og Langvadsdam og 1633 hedder det, at samme „Vej og Stenbro 41 er ganske forkørt og fordærvet, hvorfor det skulde overvejes, om det ikke kunde paalægges Bønderne i Kjøbenhavn, Roskilde og Tryggevælde Len,