KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Yej til Roskilde.

405

mellem hvilke Arbejdet var fordelt, at yde en aarlig A f­ gift til „Broens“ Vedligeholdelse. Brolægningen ved Dammen var endnu 1638 og 1640 i saa slet Tilstand, at Kongen maatte true Bønderne med Straf som kgl. Befalingers Over­ trædere. 1641 lod Kongen udlægge en Kongevej til Roskilde, og der blev bygget Huse ved de Led, der skulde aflukke Vejen for uvedkommende; det ene Hus er vistnok den senere Hede­ huskro. 1647 var Kongen misfornøjet med, at Vejen ikke gjordes saa bred, at 2 Vogne kunde komme forbi hinanden, og at Grøfterne ikke gjordes lige; der skulde gøres Render til at lede Vandet bort under Vejen, og til at fylde Hullerne skulde bruges Jorden af Grøfterne, hvilket nok ikke er hel­ digt. Vejen fra Valby til Kjøbenhavn skulde lægges ligefrem ud med Gærdet og ikke gaa i Krinkelkroge saa langt mod Stranden, som den gjorde. For saa vidt der i samme Brev tales om, at Vejen gik mellem Valby og Peblingesøen, maa det sidste Navn være Fejlskrift for S. Jørgens Sø *). Da denne Vej var en Kongevej, der ikke maatte befærdes af Folk i Almindelighed, er det ogsaa nok muligt, at den Del deraf, der var nærmest ved Byen, en Tid ej heller var aaben for almindelig Færdsel, idet samtidig med Roskildevejens Anlæg den nuværende Vesterbrogade blev anlagt med Navnet Beltgade, ti førend dennes Anlæg var, hvad vi nu kalder Gamle Kongevej, den eneste Adgang til Vesterport og kunde ikke blive Kongevej over Byens Grund, men efterat Kristian IV havde købt Kalvehaven og S. Jørgens Mark, gik ogsaa den nærmeste Del af denne Vej over Kongens Jorder, hvorfor han kunde forbeholde sig den alene, naar han skaffede en anden Hovedvej til Vesterport. Gamle Kongevej er ogsaa et Navn, man forgæves vil lede om førend 1660, saa det ganske sikkert skylder Kristian IV sit Navn, skønt denne Konge vilde have den kaldt Roskildegade.

') K. D. V 234, 235, 245, 311.