KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Vognmænd.

341

blive saa længe holdende i Byens Port, at de kunde give Portneren tilkende, om de havde fremmede og ubekendte Folk med sig og hvor disse vilde drage i Herberg, for at Portneren kunde underrette Byfogden derom. Derefter omtales deres For­ hold til Gadernes Renselse, der senere vil blive omtalt, og deres Forpligtelse til at hjælpe i Ildebrandstilfælde, der ovenfor er om talt1). 12. April 1622 fik de en ny Lavsskraa2), efter­ som den forrige var ophævet med de andre Lavsskraaer 1613, men denne ny indeholder væsenlig de samme Bestemmelser som hin. Man ser af denne, at det var Skik at sende Breve med Vognmændene, men det blev dem nu forbudt at tage imod Breve fra Købmænd eller andre, førend de stod i Be­ greb med at rejse fra Byen, og det paalagdes dem straks paa Bestemmelsesstedet at levere Brevene fra sig. For en Vej­ længde af 4, 5 Mil maatte de tage en Sk. af et Brev, ellers i Forhold til Afstanden. En Taxt for Vognleje blev nu opslaaet paa deres Lavshus, en anden paa Raadhuset og en tredie paa en bekvem Plads ved Stranden. 1628 bevilgede Kongen, at Vognmændene ikke skulde besværes med mere end 8 gratis Kongerejser om Aaret, men for flere Rejser skulde de have Betaling3). Vognmændenes Lavshus var bygget paa en Grund paa det nuværende Kultorv imellem S. Gertrudstræde, der da gik langs Torvets østre Side, og et andet Stræde der var 66 Alen derfra og altsaa var det, der siden hed Mikkel Vibes Gade og gik langs Torvets vestre Side; denne Grund købte Vognmændene eller det daværende S. Knuds Gilde 1510 af Byen4). 1668 var Vognmændenes Lavshus i S. Gertrud­ stræde, nu Nr. 3 og lidt af Nr. 5 i denne Gade, men indtil 1608, da Mikkel Vibe købte det med en stor tilliggende Grund, optog det, som omtalt, det meste af det nuværende Kultorv.

’) 3. Del S. 281.

2) K. D. I I 693—702.

3) K. D. III 71.

4) K. D. VI 4—5.

Made with