KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Yognmænd.

340

mandskørsel, men til alle Aarsmarkeder i Sælænd og 5 Dage derefter stod det frit for Bønder og enhver anden at age for Købmænd, Kræmmere og andre. I de nærmest fore- gaaende Aar havde adskillige uden Tilladelse nedsat sig udenfor Portene og berøvede Vognmændene deres Næring, idet de rejste omkring til Markeder og brugte Landkøb og Forprang, foruden at de holdt Heste og Kvæg paa Byens Fang, uden ellers at skatte eller gøre anden Borgerpligt. Over saadanne skulde Oldermanden og Kæmneren 2 Gange aarlig lade optage Fortegnelse og lade dem stille for Retten, hvor de da enten skulde forvises til deres Hjemstavn eller tvinges til at indtræde i Yognmands- eller Sandagerlavet. Vognmændene fra Helsingør, Køge og Roskilde maatte ikke løbe paa Torv eller Gader forat søge F ragt, men skulde blive i deres Herberger og vente paa den Fragt, der blev dem tilbudt, ligesom Kjøbenhavns Vognmænd skulde gøre i deres By1). Forat Vognmændene lettere kunde faa Hjul, maatte Ingen andre købe Hjul paa Torvet eller sælge dem udenfor Byen. Købte nogen flere Hjul, end han selv behøvede, skulde de være forbrudte. Vognlejen til Helsingør, Køge, Roskilde, Frederiksborg og Slangerup maatte ikke overstige 4 Mrk. Men vilde nogen leje Vogn til Kørsør, Vordingborg eller Kalundborg, maatte man indbyrdes forenes, eftersom Vejen, Fodertiden og Læsset var til. Af store Markedslæs maatte der tages 6 Mrk. Skovfærd eller Markedsrejse en Mils Vej fra Byen og tilbage igen kostede 1 Mrk., længre Rejser be­ taltes efter Mil. Den, der tog mere end det var tilladt, skulde bøde 6 Mrk. eller sidde 3 Nætter i Kældren og om Dagen bære den spanske Tønde. Hvis en Vognmandskarl sad til Driks og Dobbel eller skjulte sig, saa han forsømte sin Husbondes Fordel, straffedes han med Fængsel, men gav han ikke Husbonden hvad han havde fortjent, skulde han straffes s om for anden Utroskab og Tyveri. Vognmændene skulde

*) Jfr. Molbechs nord. Tdskr. III 415— 22.