KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660
Agerbrug-. Kvægavl. Havedyrkning.
342
En stor Del af' Borgerne var A g e r b r u g e r e , hvortil de store Grunde indenfor Søerne gav særlig Anledning, medens Magistraten drev sin Embedsjord ude ved Lersøen; Borgmester Mikkel Vibe havde saaledes sin Ladegaard ved den nordlige Side af Kongens Nytorv. De fleste velhavende Borgere havde baade Heste og Kør i deres Stald, der var nødvendig Bagbygning i enhver Gaard. Af Mangel paa Kæmnerregnskaber kan vi nu ikke se, hvor stort Kvægholdet var, men 1676 græssede 139 Kør paa Fælleden udenfor Østerport, 158 udenfor Vesterport og 204 udenfor Nørreport, hver Hjord bevogtet af sin Byhyrde; desuden havde for skellige andre 54 Kør paa Græs, ialt 555, foruden 27 Geder og 18 Faar. Nu er Tallet af Kør, der græsser paa Fællederne, i Gennemsnit det samme omtrent. Enhver nogenlunde velstaaende Borger havde sin Have, og hvis et Skrift fra 1619 ikke overdriver1), var H a v e d y r k n i n g e n i høj Flor. Forfatteren omtaler Græskar paa 32 Pund og hvorledes han i en lille Del af sin Have havde samlet, nogle Tønder Kommen. Meloner, Asparges, Blomkaal slog aldrig fejl for dem, der lagde Vind derpaa. Æbler, Pærer, Kirsebær, Blommer, Mispler trivedes her lige saa godt som andre Steder, ligeledes Fersken. Lægerne Finke, Bartholin, Fyren og Worm havde modne Figen og Citroner i deres Haver, Pommeranser, Citronæbler, Granatæbler ti’ivedes ogsaa. Han tilføjer, at fremmede Frugter førtes saa rigelig til Byen med Skibe, at de undertiden solgtes billigere her end i sydlige Egne, saaledes kunde man forrige Aar købe 100 Granatæbler for en Daler. Det var ikke vel set, at man holdt S v i n inde i Byen. 20. April 1576 udkom saaledes en kgl. Befaling, at Kongen havde erfaret, „hvorledes en Part Indbyggere understaa sig at holde Svin der udi Byen, baade at opsætte dem paa Egler og ellers holde dem udi deres Gaarde, saa at de 0g
') Kraft, Pæan Danicus S. 20—21.
Made with FlippingBook