KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Haandværk.

284

Kjøbenhavs Haandværkere vilde dog tiltage sig en Myndighed her, men Kongen befalede 2. Maj. 1635 Magistraten i Kjøbenhavn at forordne „at Haandværksfolkene udi Kristianshavn boende ikke gøres noget Indpas enten paa Svende at holde eller andet af dennem udi Kjøbenhavn boende4*1). 1646 beklagede S n e d k e r n e sig for Kongen over, at Snedkermestrene i Kjøbenhavn ikke agtede dem værdige til at udlære Drenge og vilde ikke have disse i Arbejde, saa de efter Haandværkets Brug kunde blive behøvlede efter gammel Sædvane. Naar nogen Svend havde arbejdet hos dem og tog Arbejde i Kjøbenhavn, gik de andre Svende fra deres Arbejde, da der ikke var noget Lav paa Kristianshavn. Kongen befalede derpaa Byfogden i Kjøbenhavn at tiltale Snedkerlavet der, og 25. Nov. 1646 afsagdes der en Kendelse. Snedkerne i Kjøbenhavn undskyldte sig med, at vedkommende Drengs Mester ikke selv [havde vist sig, at man kunde er­ fare, om Drengen virkelig var udlært, og erklærede, at de aldeles ikke kunde mindes at have foragtet deres kristians- havnske Medbrødre, hvorfor Retten frikendte dem, indtil de lovlig kunde blive overbeviste. 10. Marts 1647 blev begge Parterne foi’ligte paa Kristianshavns Raadhus, saaledes at man lovede at holde godt, fredeligt og naboeligt Venskab, og Snedkerne i Kjøbenhavn vilde herefter tillade de kristians- havnske Svende, der blev Mestere, at udhænge deres eget Bræt og Skilt, og de i Kristianshavn lovede ikke at taale nogen Bønhaser, men enhver skulde fremvise sit Ægtebrev og Lærebrev, førend han nedsatte sig her. 11. Maj 1653 fik Skomagerne Lavsartikler, 4. Mar 1657 Linnedvæverne, 2. Okt. 1667 Skræderne. 30. Marts 1661 stillede Kongen V o g n mæ n d e n e i begge Byer lige, saa det stod enhver frit for at tage Vogn­ mand fra hvilket Sted han vilde2). Dette syntes de kjøben- havnske imidlertid ikke om, de rev Læsset af de kristians-

') K. D. V. 166.

2) K. D. III, 522.