KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Handel. Haandvsørk.

283

hver gav 24 Rdl. 24. Feb. 1654 tillod Kongen Magistraten at indlede Yand fra Vestergraven eller den vestlige Del af Stadsgraven ogsaa imod Betaling af 24 Rdl. af hver Por­ tion Vand x). Med Hensyn til H a n d e l e n udstædte Kongen 19. April 1641 et Søpas for Peder Gregersens Skib i Henhold til den Bestemmelse i Privilegierne, at Borgerne i 12 Aar havde fri Sejlads paa alle Kongens og Kronens Havne, Strømme og Toldsteder fri for al Told og anden Udgift2). Mange Handlende var der næppe i Stadens ældste Periode. Kongen bestemte 1636, at der skulde bygges 6 Boder med nogle smaa Boværelser hos til fremmede Kræmmere3). Der var dog ved den Tid saa mange Købmænd paa Kristianshavn, at disse kunde deltage i Købet af Børsen. Den største var dog Jakob Madsen. I Fredrik III’s Tid var her den rige Handels­ mand Jonas Trellund. 12. Nov. 1646 indgav Borgerne en Klage til Kongen over, at Underfogden i Kjøbenhavn formente dem paa Aksel­ torvet der at købe hvad de behøvede til deres Proviant og Huses Fornødenhed og havde saaledes nylig frataget en fattig Kvinde en Gaas og et Par Høns, hvilket var imod Kongens Privilegier, da der ikke^ kunde holdes Akseltorv paa Kristians­ havn. Hertil svarede Kjøbenhavns Magistrat, at ifølge Kjøben­ havns Privilegier maatte Gæst ikke handle med Gæst og at der ikke var bevilliget Kristianshavn nogen Frihed paa Kjøbenhavns Akseltorv, men tvært imod skulde de danske Byer paa Amager torve der. Det vilde ogsaa være en Uret, om de, der ikke hjalp med til at bære Byens Tynge og Be­ svær, skulde have saadan Handelsfrihed. Kristianshavnerne maatte derefter holde sig til deres eget Torv. Oprindelig var II a a n d v æ r k e r n e fri for Lavstvang, hvilket var bestemt i Privilegierne af 19. Marts 1642.

]) K. D. I. 675 V. 153.

2) K. D. I. 656.

3) K. D. V. 188.