KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Haandværk.

285

havnske Yogne, og Kongen udstædte 18. Sept. samme Aar en ny Befaling, at Yognmændene i Kjøbenhavn ikke maatte gøre dem noget Indpas i at tage Fragt fra Kjøbenhavn til andre Steder, hvorimod hver By kun maatte bruge sine egne til Gadekørsel, med mindre de selv indbyrdes kunde blive enige. Med Hensyn til G u l d s m e d e n e er der en Skrivelse fra dem af 14. Okt. 1665 til Magistraten i Stavanger, at en Guld­ smed Frands Wulf Smit, der opholdt sig der, ikke alene for sin egen Person var bleven Uhøfliglied bevist af Guldsmedene i Stavanger, men disse havde endog understaaet sig „med største Ufornuft“ at skælde dem alle paa Kristianshavn for Bønhaser og sagt, at ingen ærlig Karl vilde drikke af Kande med dem, der havde arbejdet paa Kristianshavn. Da de nu ikke havde saadanne Beviser, at de kunde lade vedkommende tiltale ved Generalfiskalen, bad de Magistraten i Stavanger om i Frands Wulf Smits Nærværelse at stævne Guldsmedene for sig og alvorlig revse dem for saadan ubetænksom Tale. Forat enhver i Stavanger kunde vide, at det var Crimen læsæ Majestatis at tale ilde paa noget Haandværk i Kristians­ havn, saa sendte de Afskrift af nogle Artikler i Helsingørs Stadsret, hvoraf kunde forstaas, at Guldsmedene og andre burde ikke at tale de Ord, som kunde bringe dem fra al deres Velfærd. Det synes ikke, at Magistraten i Stavanger har følt sig ret ydmyget ved.Kristianshavns Guldsmedes høje Værdighed, ti der er næppe kommet Svar, hvilket ellers sikkert havde været bevaret. S l a g t e r n e fik 4. Maj 1674 Tilladelse til at have Boder ved Børsen „langs Muren fra Hvælvingen og til den nederste Ende af Børsens Nedgang paa den østre Side, tvært over for Holmens Kirke. “ 8. Nov. 1636 gav Kongen Henrik Ditlevsen Privilegiu paa at være eneste B a r t s k æ r , for saa vidt som Bart kærerne i Kjøbenhavn ved Overhøring fandt, at han var- saa dygtig og saaledes forstod sin Kunst, at Menigheden