KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

De første Sognepræster.

264

sideordnede Præster ved samme Kirke gav Anledning til megen forargelig Strid. Frederik III tænkte ogsaa paa Op­ førelse af en særlig tydsk Kirke, idet han 1662 paalagde en ugenlig Afgift af et Theater til en saadan Kirkes Bygning, men en saadan. kom først til Udførelse henved 100 Aar efter 1). Mag. Erik Bredal blev 1643 Biskop i Tronhjem, og 22. Jan. 1643 kaldte Kongen Niels Augesen, hidtil Sogne­ præst i Varberg i Ilalland. Efter ham kom Rasmus Byssing, der hidtil havde været Præst ved den tydske Menighed2). Rasmus Ryssing fra Haderslev var 3. Nov. 1654 bleven ordineret som tydsk Præst og havde ikke altid haft god Forstaaelse med sin danske Kollega, Saaledes fik Biskoppen 28. Avg. 1656 kgl. Befaling om at tilholde ham at forholde sig rolig og fredsommelig mod sin Sognepræst3). Hr. Rasmus Byssing kaldtes til Sognepræst af Kongen 21. Sept. 1659, men denne Kaldelse var ikke efter Borger­ skabets Ønske. Der er bevaret et Brev fra 2 Rodemestre til Magistraten af 9. Okt. 1659, hvori de klager over deres egen Møje og Besværing og over at en stor Del Indbyggere var misfornøjede med ikke at faa Svar paa en Supplik om selv at maatte kalde Præst, hvorfor de mente, at Byens Privilegier var svækkede, andre truede med at forlade Staden, naar Portene var blevne aabnede og Belejringen hævet, ti de nød intet godt for deres Møje, og de opsætsige nød bedst Fred; som Følge heraf søgte de 2 Rodemestre om Fritagelse for deres Tjeneste. Dagen efter indgav 3 Medlemmer af Magistraten, Jens Sørensen, Hans Sørensen og Hans Johansen, et Andragende til Kongen, at Kaldsretten var lovet Indbyggerne, men da nogle havde hørt, at den tydske Kapellan vilde indtrænge sig i Kaldet, havde den største Del af de danske Ind­ byggere overgivet Magistraten en Ansøgning til Kongen. Det

’) K. D. III 571.

2) K. D. III 243, 493— 94.

3) K. D. V 403.