KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

De første Sognepræster.

265

erfaredes nu, at den tydske Kapellan Dagen i Forvejen havde læst sit kongelige Kaldsbrev fra Prædikestolen, hvorover den største Del af den danske Almue var bleven mærkelig „utaal- modig“ , idet den mente at have ventet og forskyldt bedre „Genegenhed“ i denne Tid og at de ny Privilegier var svækkede. Hvis Kongen ikke vilde forandre sin Kaldelse, ønskede man derfor Tilladelse til at søge hvilken anden ærlig Præstemand man lystede, naar man ikke vilde lade sig betjene af Hr. Rasmus Byssing. Et Par Aar efter kom dette Andragende de 2 dalevende Magistratsmedlemmer dyrt at staa, ti 10. April 1662 fik Generalfiskalen Søren Cornerup Befaling at tiltale dem for Forseelse mod Kongens Højhed, og Generalfiskalen indstillede baade Magistraten og hele Menigheden til at bøde Volds- bøder for at have anmasset sig Rettighed til Præstekaldet. Byens Privilegier skulde hjemfalde til Kongen, fordi Ind­ byggerne havde pukket imod Kongen; de Øvrighedspersoner og Borgere, der i Krigstiden, da de var bevæbnede Soldater, havde ladet falde de mange Ukvemsord, burde straffes efter Krigsartiklerne paa Liv og Formue, især Hovedmændene. De paagældende blev derpaa indstævnede for Bytinget, hvor Kjøbenhavns Byfoged Klavs Iversen Ravn fungerede som Sættedommer, men han frikendte de anklagede. For en Kommissionsdom faldt Sagen derimod anderledes ud, og Borgmester Hans Sørensen og Raadmand Hans Johansen blev kastede i Blaataarn, da Kommissionen dømte paa Kongens Naade og Unaade1). Deres Fængsling varede vel ikke ret længe, men Kristianshavn fik Syn for Sagn paa Betydningen af at være en fri Stad og fri Rigens Stand og paa at Borger­ skabet under Enevoldsherredømmet ikke var bedre stillet end Adelen. Da Rasmus Byssing selv var bleven dansk Sognepræst, holdt han paa det strengeste paa sine Rettigheder. Han fik

J) F. W . Beckers Saml. til Danmarks Hist. I 301—6.