KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

263

De første Sognepræster.

lians Offer. Derimod blev Klokkeren fri for at indkræve Degnepenge, men Skolemesteren skulde selv indkræve dem 8 Dage, førend Klokkeren begyndte at indkræve Klokker- penge. Med Hensyn til Skolepenge skulde Skolemesteren tage de 2 Dele og Klokkeren en Del. Naar alle Klokkerne ringede for Lig, skulde der gives 8 Mk., for 2 Klokker 6 Mk., men naar der ringedes alene med de 2 smaa, 4 Mk., af hvilke Skolemesteren fik det halve, Klokkeren x/4 og Skolen x/ 4. Endelig underhandledes der om Helligbrøde „paa det flittigste at straffe hvis Arbejd og „Trælle“ der gøres og drives om Søndagen, Festdage og Bededage, medens Guds­ tjeneste forrettes, saasom Guds Ord og kgl. Majestæts For­ ordninger sligt udtrykkøligen og alvorligen befaler“ . Den første S o g n e p r æ s t , der beskikkedes, var Mag. Erik Bredal, der hidtil havde været Rektor ved Latinskolen i Nykøbing paa Falster; han kaldedes af Kongen 9. Jan. 1640 baade til dansk og tydsk Sognepræst, idet han fra Kl. 6 — 8 om Søndagen, Fredagen og alle Festdage skulde prædike-paa tysk, men fra 8 — 10 paa dansk. Kongen vilde give ham Skibspræsts Løn, nemlig 170 Kurantdaler, indtil Byen tiltog saa meget, at den selv kunde underholde en Sognepræst. Samtidig befalede Kongen Biskoppen at lade en Student prædike paa dansk hver Onsdag Morgen og til Aften­ sang paa alle Søn- og Festdage, da det vilde falde Sogne­ præsten for tungt alene at forrette hele Tjenesten; en saadan Student skulde da have fortrinlig Adgang til Præstekald. Det varede imidlertid ikke ret længe, inden Gudstjenesten ordnedes paa en anden Maade, ti 1641 blev den 26aarige Mathias Vincke fra Meklenborg ordineret til særlig tydsk Sognepræst; en stor Del af Indbyggerne var nemlig Tydskere og Hollændere, der formodenlig ikke var tilfredse med Præ­ diken af en danskfødt Mand, men denne Ansættelse af 2

x) K. D. III 209. V 221— 22.