KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Færgemænd.

243

For sin Eneret til at fare paa Reden skulde Lavet være for­ pligtet til at holde til Rede mindst 4 Rorsbaade til 2 eller 4 Aarer, paa det løse Kompaner og de, der lod sig kalde Fribyttere, ikke skulde gøre dem nogen Afbræk og Skade; dog var hermed ikke forment Skippere og Købmænd til egen Nødtørft at fare med deres egne Baade. Hver Lørdag delte man Fortjenesten i de 5 Dage i Ugen, men hvad der var fortjent Lørdag eller Søndag, blev lagt i Lavets Bøsse og fordeltes ved Mikkelsdagstid Da Færgemændene behøvede tro Folk, maatte de antage svorne Borgere paa tredje Pen- dings Fortjeneste, men de skulde saa lejes paa Aar og Dag og maatte ikke gaa i Kro eller Kælder til Drik og Ledig­ gang, førend de havde lagt Fortjenesten fra sig til For­ deling. Da de skulde rense Havnen ved Møndrikbroen (Færge­ broen), skulde de der have Plads fremfor andre Skuder, naar de lossede og ladede, indtil der kunde ske Forandring med Oprettelse af en Kran til at afskibe tungt Gods og føre det til og fra i Baade. 25. Nov. 1646 fik Færgemændene, som de da kaldtes, ny Lavsartikler, der fik kgl. Stadfæstelse 1652, da der ingen god Orden var imellem dem indbyrdes, og naar noget paa Kongens Vegne skulde føres med Færgebaade, mødte Færge­ mændene ikke, da de ingen Oldermand havde. Den, der op­ toges i Lavet, skulde være saa vederhæftig, at han kunde holde en god veltømret Færge eller Baad med gode Sejl. Kongens Rejser skulde gaa paa Omgang, saa enhver vidste sin Tur, og ingen fremmed Baad maatte indtage nogen Fragt førend hans, dog naar Adelige eller andre vilde leje Baade, maatte en anden paatage sig saadan Fragt, men den, der for i Kongens Ærende, skulde sejle uden Forhaling. Ingen maatte ej heller aabenbare Kongens og Byens hemmelige Ærender under Lavets og Ærens Fortabelse. De Folk, der gjorde dem Indpas i deres Næring, kaldtes Fribyttere, men disses Næringsvej blev forbudt 1615, dog maatte ‘ de, der var Borgere, arbejde for Prammænd og IC*