KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Dragere.

244

Møndrikker. Der var en vis Taxt foreskreven for Møn- drikkerne efter Sejladsens Afstand; i denne nævnes Krabbe­ lykke, S. Anne Bro og Reden1). Det synes, at der allerede 1534 var regelmæssig Færge- fai-t til Malmø2), men det er dog sikkert først 1639, at Kjøbenhavn kom i en stadig Forbindelse med Nabobyerne, ved den Smakkefart, hvorpaa Valentin Sum fik Eneret paa 6 A a r3). A f Arbejdsfolk udgjorde D r a g e r n e et særskilt Lav 15254). 1615 var de forskellige Slags, Vindragere, der holdt Sluffer, Leddere og Tavle (Bærebøre) og Redskab til at føre Vin fra Stranden op i Byen. Det var dem strengelig paa­ lagt at tilkendegive Øvrigheden, naar de saa, at nogen brugte Svig med Vin, saasom med at blande spansk og fransk Vin \ med Rinskvin eller føre de første Slags Vine i de Kældere, der ellers udtappede Rinskvin. Stangdragerne bar alle Slags Tøndegods paa Stænger, og Kærredragerne førte Gods paa Kærrer; de havde forskellig Taxt, eftersom det var tungt eller let Gods; til tungt Gods hørte 01, Salt, Tjære, Beg, Jærn, Sild, Torsk, Laks. Saltbærerne skulde selv fylde i de Tønder eller Baller, som de skulde bære; man ser, at der var Saltboder ved Langebro i Havnen. Ved Vægten paa Vejerhuset var ogsaa Folk til at bære til og fra, men man kunde dog ogsaa bruge sine egne Folk, og hvis nogen tvang sig paa Arbejde, skulde han ingen Løn have. Den, der »begik Svig ved Vægten, skulde forvises af Byen, hvis han ikke kunde aftinge sin Brøde hos Byfogden og Kæmneren. Hos Vejeren skulde der altid være 4 faste Dragere. For alle disse ligesom for andre Dragere og Pligtskarle var der en be­ stemt Taxt. , D a g l ø n n e r ne havde ogsaa bestemt Taxt. 1615 fik de, der gjorde groft og tungt Arbejde med at lægge Kampe-

J) K. D. II 444, 595— 97, 677— 85. III 390—95. *) K. D. IV 486. 3) K. D. III 189. 4) K. D. I 357.