KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660
Bespisningen.
66
grød med Mjød over, Sild og Torsk, Aften Klipfisk og Grød. Paaskeaften Boghvedegrød, Bergfisk. Paaskedag Middag Flesk, Kaal, fersk Groffenbrad i Saad, 3 Hvedebrød, IV 2 Pot godt 01, Aften Hvedebrød i Mælk, Lammekød Og hver 4 Æg. Anden Paaskedag Middag Klipfisk, sød Yelling, Medister, Aften Aal, Boghvedegrød, Lammekød. Tredje Paaskedag Flesk i Saad eller Svinehoveder, Kaal, Groffenbrad, Aften Laks, Ærter, Oksekød. Hospitalets T j e n e s t e f o l k skulde nyde samme Bespis ning som Lemmerne, dog skulde de have Sild eller andet til Frokost efter Øvrighedens Tykke, en Biret om Aftenen og ikke mindre end 4 Potter 01 om Dagen eller 1 Td. om Maaneden, ligeledes skulde de have l 1^ Pd. Brød om Dagen. Samme Kost skulde Haandværksfolk have. Hospitalets Bønder, der gjorde Arbejde, formodenlig ved Dyrkningen af Jorderne, skulde til hvert Maaltid have x/ 2 Pd. Brød og 1 Pot 01. De s e ng e l i g g e nd e Syge, der altsaa er forskellige fra de Lemmer, der bespistes i Sygestuen, der maa have været Navnet paa den fælles Opholdssstue, fik særlig Kost, saa ledes skulde de hver Dag have fersk Mad, enten Groffen brad, Lammekød, Høns, Fisk, Æggemad, Sødgrød eller Yel ling eller deslige efter Forstanderens Hustrus Tykke, hvor? imod deres Portion af Flesk og salt Fisk skulde afdrages dem, dog skulde de have lige saa mange Retter som de andre Lemmer; begærede nogen af de sengeliggende godt 01 af Forstanderens Kælder, skulde de hver Gang have l/2 Pot og ikke mere, men de øvrige, altsaa de der gik oppe, skulde ikke have godt 01 uden paa Helligdage, som det ovenfor er omtalt. Da man ikke kunde faa saa rigelig Mælk om Yinteren som om Somren, skulde der 2 Gange om Ugen spises Yandgrød med Smør ilagt og i Steden for sød Velling Lammekallun eller Roevelling, om Rødderne var at faa. Forstanderen spiste ved sit eget Bord og skulde be holde den samme Spisning, som hans Formand havde haft og som det var indført i Regnskaberne.
Made with FlippingBook