KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Virksomheden i Børnehuset.

380

professionen ikke af Kongen ansaas for at være dreven til Fuldkommenhed i Kjøbenhavn. Ligeledes beskikkedes 3. Marts 1623 en Kvinde til at undervise Pigebørnene i at strikke, kniple og s y , hvorfor hun fik 20 Daler om Aaret, fri Kost og Bolig tilligemed sin Datter, hvis Arbejde dog skulde tilfalde Børnehuset. Kort i Forvejen var der ansat en særlig Kniplingskvinde, der skulde undervise i allehaande Slags Knipling, saaledes som det forarbejdedes i Nederlandene og paa andre Steder, hvorfor hun fik 50 Daler om Aaret, fri Kost og Hus, 3 Favna Brænde og Tilladelse til ogsaa at undervise i sit Hjem; hendes Efterfølgerske fik endog 70 Daler i Løn, hvoraf ses, hvor højt anset denne Kundskab var. 15. Sept. 1626 be­ falede Kongen, at der skulde udtages 2 af de bedste og be- kvemligste Drenge, der med Skibslejlighed skulde sendes til Frankrig forat lære Segldugsprofessionen. Børnehuset var en Tid af stor Betydning for Landets Industri og det var i en storartet Maalestok, Kongen be­ nyttede det. 1619 leveredes herfra Garn, der blev sendt til Køge at laves til Segldug og i April 16.22 fik Lensmændene i Sælaud hver tilsendt et Parti Blaar, som de skulde lade Bønderne spinde og væve; i Nov. samme Aar fik de et Parti Hamp og Hør, der skulde spindes, men dette fandt maaske kun Sted paa den T i d , Børnehuset endnu ikke var kommet ret i Gang. 1622 blev det ogsaa bestemt, at alt, hvad der her arbejdedes, skulde forsynes med et Blytegn. Det ses af Kristian IV’s Breve1), hvor meget Børnehuset laa ham paa Hjerte og hvor meget han tog det i Brug. Saaledes skriver han 28. Feb. 1634: „Der vil forskaffes nogle Senge udi Tugthuset, efterdi der findes Mangel derpaa. Den Doktor derinde maa intet være ret flittig udi sin Bestilling, mens man fornemmer, at der er en temmelig Hob død derinde“ . 17. Feb. 1635: „Skulde man holde Ilden ved Magt i Børne*) Christian IV ’s Breve ved Bricka og Fredericia I 241, 337, 421.