KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Tugthustavle. Tugthuset.

381

huset med Tømmer at skænde, da vilde det blive dyrt Brænde. Jeg mente, at Tørvemosen var bestilt paa Børne­ huset". 14. Sept. 1635 var han selv tilstede her. Med Hensyn til Stiftelsen som industriel skal tales paa et andet Sted, idet vi her kun omtaler den velgørende Side. Det var kun i de første Aar, den hele Virksomhed blev dreven med fuld Kraft, det viste sig snart, at Apparatet var for kostbart, og Kongen maatte efterhaanden overlade til pri­ vate baade Silkevæveriet, Farveriet, Klædefabrikationen og de dermed i Forbindelse staaende Valkemøller. Stiftelsens velgørende Side fik næppe stor Betydning, ti de fleste Børn døde vistnok, inden de blev voksne. Da Stiftelsen var et almennyttigt Foretagende, udstedte Kongen 30. Maj 1623 en Befaling til alle Biskopper og Magistrater i Danmark og Norge, at da Kongen „Haandværkerne her udi Rigerne til Forplantelse saa og Ungdommen for Mysig- og Lediggang at forvænne naadigst har ladet allevegne udi Købstæderne op­ tage fattige og faderløse Børn, og forordnet Læremestre for dem i Børnehuset foruden deres nødtørftige Underholdning, indtil de kunde lære et godt Haandværk, saa skulde der i alle Købsteder om Søndagen gaa en. Tavle omkring forat samle Penge til Børnenes Klæder, da saadan Haandværkernes Forthjælpning kunde geraade og komme Landene og i Syn­ derlighed deres Indbyggere til Fremtarv og G ode"1). Endnu 22. Marts 1639 udskrev Kongen et visst Antal Drenge og Piger af hvert Len i Sæland, ialt 107 Drenge og 30 Piger. Om Stiftelsens Benyttelse som T u g t h u s hører vi ikke meget, det var vistnok meget faa voksne Mandfolk, der dømtes herind — 1621 nævnes alene 9 Fanger, der var komne fra Holmen — derimod nok vanartige Drengebørn af vel­ havende Forældre og fordærvede Kvinder. Saaledes sendte Fru Margrete Lange til Engelsholm i Jylland en Kvinde fra sit Gods, „som 3ig meget uskikkeligen haver forhandlet” .

*) Jfr. Kirkehist. Sml. 3 R. 1 445—46.

Made with