KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Virksomheden i Børnehuset.

379

et lidet Ligfølge ved Begravelser, „paa det at der udinden ikke nogen Farlighed med Sygdom skal tilføjes Ungdommen, som vi naadigst udi adskillige Haandværk lader oplære udi forskrevne Tugthus, som her næst op til liggende er“ 1). Ved Udvidelsen skede der en anden Forandring, idet de adelige Brevkister, der havde staaet i et Rum her, ifølge Kongens Befaling til Magistraten- af 19. Feb. 1622 blev bort- flyttede og satte et andet Sted i Forvaring; det var rime­ ligvis da, de flyttedes til Vor Frue Kirke, hvor de ødelagdes i Ildebranden 1728 2). Det var navnlig Fabrikation af Klæde og Silke, der lagdes Vægt paa i Børnehuset, men ogsaa Lærredsvæveriet var bekendt under Navn af Klosterlærred, ligesom det er sandsynligt, at Benævnelsen Kloster længe vedblev, som over­ ført fra den Del af Bygningerne, der tidligere tilhørte Graabrødrekloster. Se f. E. endnu Erasmus Montanus 1. Akt. 4. Scene: Ni l l e : Klosterlatin? det er jo det bedste Latin, ligesom Klosterlærred er det bedste Lærred. Ni l l e : Gøres det Lærred ikke paa Klostret, hvorfor koldes det da Klosterlærred? For Ophjælpningen af den fra Udlandet indførte In­ dustri, havde Kongen dog ikke forglemt den indenlandske. 8 . Feb. 1621 ansatte han en Skomager fra Haderslev og hans 2 Sønner, der foruden en aarlig Løn skulde have Bolig i Tugthuset og fri Bespisning; derfor skulde han være for­ pligtet til at undervise saa mange Drenge, der blev tilfor­ ordnede, og lian skulde have 4 Sk. for livert Par Sko i Syløn; naar derimod Drengene var udlærte i et Aars Tid, fik han ikke Betaling for hvad de syde, men kun 1 Sk. for hvert Par. som han og hans Svende tilskar. 20. Marts 1623 ansattes en anden Skomager under de samme Betingelser, han var ogsaa fra Haderslev, hvilket tyder paa, at Skomager-

]) K. I). III 547—48. 2) Jfr. foran S. 39..