KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Bygningerne. Urtegaarden.

378

Stald og sønden for denne en stor Bygning, der gik noget ind i Stort; Helliggejststræde og hvorigennem der var en Port,' hvorfor den nordlige Del af Lille Helliggejststræde i 200 Aar efter bevarede Navn af Tugthusporten. I dette Porthus var forneden Skriverstue, ovenover „Skersvinkel“ og ovenover denne igen, som det synes, Silkevinkel (Vinkel betydede en Arbejdsstue); denne Bygning er i det væsenlige Sparekassens Gaard. Derfra, dog kan det ikke have været i lige Linie, gik et langt Dus, det nævnte Lille Helliggesthus, ind til Kirketaarnet og Sakristiet, 57 Alen langt og 18 Alen bredt; heri var Klædevæveri (Vantinagervinkel), hvorunder der var en Gang og Korshvælving, som Helligaands Kirke uhindret maatte bruge; det er denne Korshvælving, som nu er Kir­ kens Sakristi og som Kirken beholdt, ogsaa efterat nævnte Ilus var blevet nedrevet. Ud fra dette var bygget en Hampe- bankermølle. Endnu var der en Tværbygning, der gik pa­ rallel med Kirken fra Øst til Vest mellem Kvindfolkenes Kammer (det nuv. Kapel) og Helliggejststræde, 90 Alen langt, hvori der.var Køkken, Borgestue og Fogdens Bolig; det er formodenlig dette sidste Hus eller de 2 sidste Huse, da Fog­ dens Bolig synes at have udgjort et eget Hus, der har dannet den fjerde Fløj af det gamle Helligaands Hospital, saaledes som det saa ud før Reformationen og hvori den .Omgang har været, der lejlighedsvis omtales og som ogsaa maa for­ udsættes at have været nødvendig i den katholske Tid til Processioner1). Ved Børnehusets Indrettelse mistedes 1607 den gamle Hospitalshave, .der laa norden op til Helligaands Kirke, den saakaldte Ur t e g a a r d , idet den indrettedes til Begravelsesplads for Sognets Beboere, hvilket ikke var ganske heldigt for Sundhedstilstanden i Børnehuset; dog tog Kongen det For­ behold, at hvis der opkom Pestilenser, maatte der kun være

*) Hovedkilden til Bygningens Beskrivelse er Skødet 23. Marts 1650 (K. D. III 325—27).