KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Forskellige Bestillingsmænd.

290

Han skulde ogsaa hjælpe Kæmneren med Byens Regnskab, og hvis ban var uvillig dertil, skulde han afsættes. Han havde Nøglen til Raadhuset og skulde derfor i Udebrands- tilfælde sørge for at tilvejebringe de der opbevarede Læder­ spande1). Han fik særlig Løn forat passe Uret paa Raad­ huset. Vagten i Portene, 2 P o r t n e r e og 1 M e l l e m l i g g e r i hver, bestod vistnok i Almindelighed af faste Bestillingsmænd, om den end foran omtales som Del af det af Borgerne stil­ lede Vagtkorps. Paa dette Sted maa ogsaa omtales S t a d e n s Sp i l l e - mænd , af hvilke der 1611 var 2. Desuden var der P i­ b e r e og T r o mm e s l a g e r e 2) , der særlig gjorde Tjeneste ved Mønstring af Borgervæbningen. Foruden de nævnte Retsvæsenet og Politiet nærmest vedkommende Bestillingsmænd havde Staden følgelig flere andre, af hvilke de vigtigste her skal nævnes. I Regnskaber fra det 18. Aarh. omtales det, at en Mark ved Hyltebroen (ved Løgten udenfor Nørrebro) i for­ dums Tid havde været brugt til Græsning af Byens T yre; i endnu bevarede Antegnelser til Regnskaber fra Begyndelsen af det 17. Aarh. nævnes Byens Hingste. Byen havde altsaa Kreaturer og til at vogte disse maatte den have en Hy r d e ; 1529 omtales Hyrdegaarden, hvis Beliggenhed er ubekendt. 1570 forbydes det alle Borgere, hvad enten de bode indenfor Voldene eller i Haverne udenfor, at holde nogen særegen Hyrde, „men hvis Fæ eller Kvæg de have, skulle de drive for Stadens Hyrde og han det at vogte og gæmme hver Mand uden Skade“ . Da det 1596 blev forbudt at holde Kvæg indenfor Portene, der blev drevet ud om Morgenen og ind om Aftnen, blev Folk tvungne til om Somren at lade det blive paa Fæleden Nat og Dag eller staldfodre det, hvorved Hyrdens Arbejde blev indskrænket, ti det var følgelig

’) K. D. I 486, 629, 638, 639, 642. II 281, 405. 2) K. D. I 486.