KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Forskellige Bestillingsmænd.

291

vanskeligt om Aftenen at faa Køerne til deres rette Ejer- mænd. Saadanne fælles Hyrder var iøvrigt sikkert alminde­ lige i mange Købstæder indtil den nyere Tid. A f Kæmnerens Instrux 1643 ses det, at der da var Stude og Kør, der ikke vogtedes af Byens Hyrde, og over hvilke Markmanden skulde holde. Fortegnelse, at de kunde betale for Græsning paa Fæleden. 1656 ses det, at den nævnte Forordning fra 1596 ikke holdtes i Kraft, ti i en kgl. Forordning tales der om, at naar Kvæg løb fra Hyrden, naar han drev ud eller ind, og han straks forfulgte det, havde han intet forbrudt, men hvis Svin og Geder løb omkring paa Yolden, Heste og Kør fandtes indenfor Søerne løse uden Hyrde, skulde der gives Bøder eller Kvæget være forbrudt1). Tilsynet i Byens Avlsgaard havde P l i g t s f o g d e n , der havde fri Bolig og særlig Løn for Opsigt med Stadens Arbejdsfolk (Pligtsfolk). Han opkrævede Græspenge af Bor­ gernes Kvæg paa Fæleden og stod i det hele til Kæmnerens Tjeneste. Ma r k f o g d e n eller Ma r k ma n d e n havde Tilsyn med Fælederne2) (Græsmarkerne), og havde Bolig og en Kaalhave udenfor Nørreport; den, som Markmanden Holger Dønneke 1682 og hans Eftermænd bebode, var nuværende Nr. 68 paa Nørrebrogade med tilstødende Grunde, ligeoverfor Assistens Kirkegaard3). Han maatte ogsaa passe paa, at ingen skar Tørv, gravede Ler eller Sand paa forbudte Steder. Desuden var der V a n g emæn d , der passede Ledet til de forskellige Vange, men disses Brugere lønnede vel som oftest Vange- mændene. 2) K. D. III 370-71 . 3) Gik han den nærmeste Vej til nuværende Blegdamsfæled, kom han til den ved de saakaldte Holger Danskes Briller, der vistnok, hvis Navnet er saa gammelt, oprindelig er opnævnte efter Holger Dønnike og intet har at gøre med hin store Sagnhelt, der egenlig først er bleven folkelig i vore Dage. ') K. D. I 447. III 459— 60. IV 749.

19*