KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Rigens Profos. Yagtskriveren.

289

Ansøgning fra Vagtmesterens Kvinde, og hvis hendes An­ givelse befandtes rigtig, da sørge for at han kom paa fri Fod. — 1611 fik Vagtmesteren Penge til Krudt og Bly til at skyde Hunde paa Volden. I November samme Aar, altsaa da Antoni er bleven fængslet og en ny Vagtmester beskikket, udstædte Kongen den Befaling, at R i g e n s P r o f o s skulde have Opsigt med Vagtmesteren, at han ingen Ubeskedenhed øvede imod Adel eller TJadel, „som til denne Tid sket er“ , men at han flittig besøgte saadanne Steder, hvor der lod sig finde allehaande Selskab, og efter yderste Formue ved Natte­ tid hjalp at befri Gader og Stræder for al Modvillighed. Hvis Vagtmesteren blev forulempet af nogen, skulde Rigens Profos komme ham til Hjælp med sine Soldater, indtil By­ fogden kunde faa Underretning1). Dette var det første Forsøg paa Indsættelse af en Mand, der paa Kongens Vegne kunde have Tilsyn med Kjøbenhavns Politi, men det var først det enevældige Konge­ dømme forbeholdt at beskikke en særlig Politimester. Poli­ tiet vedblev fremdeles at styres som hidtil af Magistraten og Byfogden i Forening, uden at vi ellers hører noget om Ri­ gens Profos. Denne Embedsmands Pligt var det ellers at haandhæve Retsplejen i Hæren. Ifølge en Bestalling af 1590 skulde han tillige føre Kjøbenhavns Borgere i Marken, naar de blev tilsagte til Mønstring, og stille dem i Slag­ orden2). Det er altsaa i hans Egenskab af Befalingsmand over Kjøbenhavns Væbning, at det faldt natui’ligt at give ham det omtalte Tilsyn med Vagttjenesten. Ved Vagten var ogsaa ansat en V a g t s k r i v e r , der holdt Mandtal over og tilsagde de Borgere, der skulde gøre Vagt, ligesom han oppebar Vagtskatten. Han modtog derfor en aarlig Løn af Staden og desuden 1 Mk. for hver Dag, eller Betaling for 2 Vagter, desuden havde han fri Bolig.

K. I). III 155—56. V 148j 161—62, 164-, 171, 180. 2) Rosen- vinge: Gl. danske Domme IV 217. 19