KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Stadens Vagtmester.

288

i Klædeboderne, efter det var udringet paa Vagt“ . Kl. 4 om Morgenen synes der at være ringet af Y ag t1). Vagt­ klokken havde i det hele Betydning for den borgerlige Ro, saaledes var det paalagt Possementmagersvendene om Søn- og Helligdage at være hjemme i Mesterens Hus før Vagt­ klokken ringede2). S t a d e n s V a g t me s t e r var den, der kommanderede og ordnede Vagten, og om Natten gik han tilligemed en Stads- tjener omkring med „Skarvagten", der beBtod af 11— 14 Personer, og patrouillerede i Gaderne; i Ildebrandstilfælde skulde han have Tilsyn baade paa Volden, hos Portvægterne og paa selve Brandstedet, om der skulde findes ildesindede Personer3). Kongen havde særlig Interesse for Vagtmesterens Embede, hvorfor vi fra 1634 finder en Befaling til Magi­ straten om at „ afskaffe“ den daværende, eftersom „man i mange Maader mærkede hans Uflittighed“ . Det var Kon­ gens Ønske, at han skulde have Magt til at tiltale de Folk ved Retten, som sendte udygtige Folk paa Vagt. Den ny Vagtmester Antoni Bødker klagede næste Aar over, at Jørgen Timian og flere Borgere havde skældt paa hans Ære og overfaldet ham, ligesom der paa Raadhuset engang havde samlet sig en Del Borgere, der vilde have overfaldet ham, hvis det ikke var blevet „afstyret“ , hvorfor Magistraten fik Befaling om at dømme i denne Sag og give Erklæring til Kancelliet om, hvorledes Sagen forholdt sig. Magistraten afsatte imidlertid Antoni Bødker, inden den havde afsagt Dom i hans Sag, og beskikkede en anden, hvorover Kongen blev meget vred og gav Magistraten en Advarsel4). Endnu i September forundrer Kongen sig over, at Sagen mod Jørgen Timian ikke var paakendt, men den endte med, at Antoni Bødker blev fængslet, ti 19. Dec. ud­ stædtes kgl. Brev til Rentemestrene om at undersøge en

*) Rørdam A. Arrebo I 76—77. 2) K. D. III 122, 285. 3) K. D. I 639—43. II 541. IV 769. 4) Se foran S. 126—27.