KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Byfogden.

249

I Eske Jensens Instrux 31. Juli 1629 er der den For­ andring, at han skulde tilholde Under f ogden at have Tilsyn med Gadernes Renholdelse, ligeledes indeholdes det samme i Klavs Ravns Instrux af 22. Marts 1638, endogsaa ordret den samme Beskrivelse af Gadernes ujevne Tilstand, som om der i de 50 Aar aldeles ingen Forbedring var sket. I den sidste findes dog tillige den Bestemmelse, at Underfogden skulde være en skikkelig (duelig) Mand, som kunde være dygtig til at dømme i de Sager, Byfogden skuide dømme i, naar han var forhindret ved Svaghed eller af andre lovlige Tilfælde*). 1 et Brudstykke af en udateret Instrux2), der vistnok er fra det 16de Aarh., forbydes det Byfogden at aftinge Sager hjemme i sit Hus, men han skulde gøre dette hver Mandag og Fredag, naar der var holdt Ting og Raadstue. Han maatte ikke udgive Befalingssedler til Borgerskabet, meget mindre understaa sig at beskikke Formyndere eller gøre Mageskiftes Kontrakter, „bvorudover stor Urigtighed kunde foraarsages, ti mange af Borgerskabet eller deres efterladte Børn og Arvinger befindes udi saadant meget at være skede for kort og bragte udi stor Misforstand, mens det Borgmestre og Raad og den svorne Stadsskriver at’ ved­ komme, som af Arilds Tid har været, ti saadant ikke hos Byfogden, som efterhaanden og afsættes, søges eller efter- spørges, men hos Borgmestre og Raad paa Raadstuen, for­ uden hvis Vilje eller Videnskab intet præjudicerligt imod Borgerskabet maa foretages, efterdi de (Borgerne) for Borg­ mestre og Raad paa Vore og Byens Vegne aflægge deres borgerlige Ed og Forpligt“ . Meget minére maatte Byfogden i- t understaa sig ulovlig at hæfte eller fængslig anholde nogen Borger. Naar Fremmede eller Udlændinge døde enten i Byen eller Forstæderne, skulde Byfogden tilsige foruden sine egne Folk ogsaa Raadets og Byens Kæmner samt den svorne

K. D. I I I 85— 87. 2) Resens Hdskr. Kbnh. Raadst. osv. S. 356— 57.