KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Byfogden.

250

Byskriver, at de i andre ærlige Boi’geres Nærværelse kunde registrere og forsegle Boet, saa alting dermed kunde tilgaa uden al Mistanke, Kongen og Kronen samt Arvingerne uden Skade. Han skulde baade selv med Flid have Tilsyn med Bagerne saavelsom holde Underfogden dertil, saa de bagte godt ustraffeligt Brød efter Borgmestres og Raads Befaling, ligeledes med Vægten baade hos dem og Slagterne. Det er ved Omtalen af Magistraten*) nævnt, hvor van­ skeligt det var at afgjøre, hvad der hørte under Magistraten eller under Byfogden og at der 1606 gjordes Forsøg paa at bestemme hver Parts Omraade noget nærmere. Byfogden skulde selv efterse alle Sedlerne, ved hvilke Folk stævnedes for Tinget, forat hans Tjenere ikke ham uafvidende skulde stævne for ham store Sager „som ham kan være for vigtige at dømme udi“ . Men de Sager, han havde stævnet for Tinget, maatte han nu paa ingen Maade vise fra sig til Raadhuset, førend han selv havde dømt deri og givet Dommen skriftlig, ej heller maatte han uden Magistratens Vilje for­ rette Sager paa Bytinget, som var begyndte paa Raadhuset. 1606' blev Onsdagen gjort til en ny Retsdag paa Raadhuset for almindelige Sager, og da skulde Byfogden Kl. 8 om Mor­ genen møde paa Raadhuset tilligemed Magistraten, ligesom han og Fogedsvendene ogsaa maatte være tilstede ved Magi- stratens Ret om Fredagen. 6. Nov. 1635 bestemtes der, at da Byfogden ofte fik Befaling om at paatale Kongens Sager, skulde Magistraten forordne, at alle Kongens Sager, med hvad andet Byfogden havde at forrette paa Kongens Vegne, skulde foretages om Onsdagen. Foruden den ældgamle Tingdag Mandag, blev der altsaa nu ogsaa om Onsdagen afholdt Ting, og den svorne Byskriver fik Tilhold om selv i egen Person at betjene Retten paa Bytinget, udfærdige Dommene og levere dem fra sig senest 8 Dage, efter at Byfogden havde afsagt dem2).

J) Foran S. 118.

K. 1). I 529— 31. V 176.