KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Byfogden.

248

kunde være, uden med Anklagerens Vilje og saaledes at Kongen og Byen fik sin Rettighed. Han skulde holde en klar og rigtig Tingbog, hvori alle Sager skulde klarlig ind­ føres med al Omstændighed, saavidt som det gjordes Behov, og den skulde han aarlig indlægge paa Raadhuset i Borg­ mestrenes og Byens Forvaring. Skede der Manddrab, skulde­ han gøre sig den størst mulige Flid for, at Manadraberen kunde blive greben. Med Gaders og Stræders Renholdelse skulde han have Tilsyn og skulde uden Eftergivelse straffe dem, der ikke holdt Gaderne l’ene foran deres Døre. Efterdi Kongen forfarede, at fast allevegne i Byen Gaderne og Sten­ broerne var meget ujevne, saa der paa den ene Side var højt, paa den anden lavt, somme Steder ogsaa en eller flere Stene laa ovenpaa hinanden, saa man kun med stor Besværlighed kunde færdes derover, undertiden endog Vogne blev sønder- brudte, naar den ene mødte den anden og paa saadanne ujevne Veje maatte vige for hinanden, skulde han tilsige og tilkalde dem, hvem Gaderne tilhørte og for hvis Døre og Fortov slig Brøst fandtes, at de inden en viss Tid lod Bro­ lægningen forandre. Hvis saadan Brøst fandtes foran nogen af Adelens Gaarde og Brolægningen ikke blev forbedret, skulde han lade den bekoste paa Kongens og Byens Vegne og beslaglægge af Huslejen af de paagældende Gaarde den Sum, dette kostede, „paa det at jo endeligen her udi Byen maa blive gode, jevne Gader og Stenbroer, saa menige Mand kan uden saadan Besværlighed, som nu findes, fremkomme". Han skulde end videre gøre Regnskab for Kronens Sagefald og udi alle Maader være villig og flittig at lade sig bruge i Kongens Bestilling i Byen, hvor han blev tilsagt. Peder Andersens Instrux af 8. Juni 1597 var lige- lydende med denne, men indeholdt tillige, at han ikke maatte rekvirere Vogne eller befordre nogen dermed, uden dem, der havde Pas fra Kongen, Hovmesteren eller fra andre, som havde Befaling paa Kongens Vegne1). ') K. D. II 423— 24, 437— 39, 493—95. III 85— 87.