KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Byfogden.

247

herren med den ny Byfoged ved Siden staaende forkyndte den forsamlede Almue Øjemedet med sin Tilstedeværelse, be­ falede alle og enhver at være den ny Byfoged hørig og lydig i hans Embede paa kgl. Majestæts Yegne og fore­ holdt ham selv med en „vidtløftig herlig Oratz“ hans Ed og Pligt1). Den første Instrux for Byfogden findes at være udstædt 1. Nov. 1584 for Albert Pedersen; den er dog ganske kort­ fattet; foruden almindelige Fordringer af Troskab mod Kongen og Kronen hedder det, at han skal have flittigt Tilsyn med alle Kongens Sager, som forefalder der i Byen, og klarlig lade optegne alle Sager, som falder om Aaret, lade dem for­ følge „paa fersk Fod1' og ingen af dem lade falde eller af- tinge uden Dom, „om de ere noget s t o r e I Kongens Fra­ værelse skulde han i alle Maader rette sig efter Rentemester Kristoffer Yaikendorf. I Peder Frandsens Instrux af 13. Maj 1589 paalægges det, at Sager om Manddrab, Slagsmaal, vit­ terlig Gæld, Tyveri, Skændsord eller hvad det være kunde, i hvilke der kunde tilfalde Kongen nogen Sagefald og Rettig­ hed, skulde han forhøre paa Bytinget i Kæmnerens og Ting- mændenes Nærværelse og paase, at Kongen fik hvad der til­ kom ham. Dersom der kom ham Sager for, „som ere tvivl- raadige at dømme udi“ eller saa vigtige, at han ikke alene dristede sig til at dømme deri. skulde han begære af Borg­ mestre og Raad, at de efter Recessen dømte med ham i de Sager, som tilkom dem, hvori de ikke burde vægre sig. Han maatte ikke lade sig Bøder aftinge uden Kæmnerens Indvilgelse, da der tilkom Byen en Del deraf. Hverken smaa eller store Sager maatte han stævne for sig i sit Hus, men de skulde alle forhøres hver Mandag paa Bytinget eller, om de var saa vigtige at han ikke kunde dømme der­ paa, paa Raadhuset for Borgmestre og Raad. Han skulde ikke have Magt til at eftergive Sager, hvor smaa de end

') Efter Resens Beskriyelse af Jens Movridsens Indsættelse 1660.