KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Byfogden.

246

VII. Retsplejen, Politiet og forskellige Stadsbestillinger, Medens det i det hele ikke er ganske let at paavise Forskellen mellem de Sager, der paadømtes af Magistraten og a f By f o g d e n , saa er der dog et Hovedmoment, der gør sig gældende, nemlig Hensynet til Sagefaldet eller de rets­ lige Bøder. Det var Byfogdens Pligt at paase, at Kongen fik sin Del af Bøderne, og derfor skulde alle de Sager, der kunde yde en saadan Indtægt, afgøres paa Bytinget, hvor Byfogden beklædte Forsædet, medens alle andre Sager sik­ kert hørte under Borgmestre og Raads Domstol paa Raad; stuen. Naar Byfogden tillige fik Tilsyn med Gader og Veje, var det fordi disses Farbarhed ogsaa var Kongen magtpaa- liggende. Vigtige og vanskelige Sager blev imidlertid hen- lagte under Magistratens Afgørelse og da maatte Byfogden ogsaa være tilstede forat paase Kongens Ret, ligesom Sta­ dens Kæmner og Byskriveren paa Bytinget tog Vare paa at der ikke blev aftinget Sager, hvorved Byen kunde tabe i Indtægt. I alle Sager, hvor der var Deling af Bøder mellem Staden og Kongen, kunde i det hele ingen af Parterne handle uden i Overensstemmelse med den anden. Disse Forhold fremkaldte selvfølgelig oftere Stridigheder; ovenfor S. 131— 33 er nærmere omtalt en saadan fra 1592. Naar en Byfoged blev udnævnt, maatte han møde paa Slottet og aflægge Ed for Statholderen eller Rigens Hov­ mester; han blev derefter ført af Slotsheiren til Raadhuset, hvor Magistraten var forsamlet paa Raadstuen. Her holdt Slotsherren derpaa en kort Tale, hvorved han gav tilkende, at det var Kongens Vilje, at vedkommende skulde annammes som en kgl. Byfoged og at man skulde agte og holde ham for en saadan. Derpaa førte Slotsherren ham til Bytinget i Procession fulgt af Borgmestre og Raad, medens nogle store Sværd blev baarne foran som Byfogdens Symbol. Paa det aabne Ting, der kunde overskues fra hele Gammeltorv, satte Borgmestre og Raad sig nu paa Tingstokkene, medens Slots