KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Strid med Borgerskabet 1580.

164

til 2 1/ 2 Mk. 5 Sk., skulde hvert Aar taxerés efter hvad vi kalder Formue og Lejlighed, nemlig „efter som enhver har Gaarde. Gods og Indkomst til der udi Byen og dernæst hver efter sin Handel og Vandelsaal edes at den, der havde etørst Indkomst og brugte mest Handel, gav mest; Skatten maatte ikke indkræves med højere Beløb end de 100 lødige Mk., og i den skulde Borgmestre og Raad være forskaanede efter Kristoffers Stadsret, „men ellers i ingen andre Skatter eller Tynge, som Byen kunde paakomme“ . 2. De 20 lødige Mk., der aarlig udgaves i Landgilde og Græsbed til Kronen, skulde alene udgives af dem, der havde Fæ og Kvæg paa Maiken og af dem, der brugte samme Jord til Ager og Eng. For en Ko, 6 Faar eller Kalve skulde gives 2 Sk. i Græspenge, og hvad Indtægten løb højere op end de 20 lødige Mark, skulde komme i Byens Kasse som andre Indtægter. 3. Til at føre Stadens Regnskaber skulde tilskikkes aarlig 2 Dannemænd af Borgerné som Kæmnerne, istedenfor at Magistraten hidtil havde udført slige Forretninger; Ind­ tægterne skulde de efter Borgmestres og Raads Befaling ud­ give til Byens Bygning paa Volde, Grave og andet Byen til Bedste og til intet andet; det var ogsaa Kæmnerne, der skulde boi’tleje Byens Gaarde, Grunde og Jorder. 4. Hvert Aar skulde Kæmnerne gøre Regnskab i „Borg­ mestres, Raads og de Dannemænds Nærværelse af Menig­ heden, som der plejes til at tages, hvilke skal give dem Kvittering derpaa, og Regnskaberne indlægges i Byens Gæmme og Forvaring". Kæmnerne skulde ogsaa paase, at hvis nogen Indkomst og Rettighed med Urette var fravendt Byen, denne da igen kunde komme tilbage. Ingen skulde besværes mere end 2 Aar med at være Kæmner, dog skulde det paases. at den ene altid blev og de ikke begge gik af samtidig. Men hvis nogen godvillig, Byen og den menige Mand til bedste, vilde lade sig bruge længer end 2 Aar i denne Bestilling, da skulde han paa Byens Vegne „være derfor betakket“ .