KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

165

Strid med Borgerskabet 1580.

Vagtskriveren skulde være forpligtet til at skrive for Kæmnerne og disse maatte desuden paa Byens Bekostning holde en Karl. 5. I hvei’t Rodemaal skulde være 2 Rodemestre, der ogsaa var ansatte paa 2 Aar, saaledes at en ny antoges hvert Aar i hvert Rodemaal. Men det blev strengt forbudt baade Kæmnere og Rodemestre at tage noget i Indgang af de ny ansatte, hverken Gæstebud, Penge, 01 eller andet. 6 . Paa det Kæmnerne ikke skulde forgribe sig paa Borgmestre og Raad og oppebære noget af det, der var be­ vilget og privilegeret dem for deres Umage, da var der gjort en klar Jordebog, i hvilken ligeledes var indtegnet Borg­ mestres og Raads Indkomst paa deres Embedes Vegne, at disse ej heller skulde oppebære mere end der var privilegeret deres Formænd eller bevilget af Menigheden. 7. Kalvehaven1), „som nu nylig af Byens Grund er indtaget“ , skulde herefter lejes bort til den højstbydende, dog ikke paa længre Tid end 5 Aar ad Gangen. 8 . Byens Gaarde, Grunde og Ejendomme, inden- og udenbys, skulde lejes bort til de højstbydende; dog ingen Grund, der lejedes bort til Avlsbrug, paa mere end 5 Aar. 9. Vejerhuset, der stod forfaldet, skulde Borgmestre og Raad, eftersom de selv havde tilbudt, bygge og i Frem­ tiden holde vedlige paa egen Bekostning, Borgerne og Byen uden al Besvær. Disse Punkter indeholder de Anker, som havde frem­ kaldt nævnte Uenighed, og den fik Kongens Stadfæstelse 5. April 15812). Denne Stadfæstelse indeholdt tillige flere yderligere Bestemmelser om Skatteforholdene og andre Sager, der siden vil blive omtalte under Skatter. Det var forat forebygge lignende Forviklinger i Frem­ tiden, at Kristoffer Valkendorf lod Byens Privilegier og Adkomstbreve, tilligemed Indtægten til Byen, Kirkjpr, Skoler

’) Jorderne nærmest udenfor Vesterport (se Kjøbenhavn i Middel­ aldren, S. 6—8). 2) K. D. II 402— 11.