KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Strid med Borgerskabet 1580.

163

Borgerne vilde vide. Til videre Forebyggelse af Overgreb tilbød de at( 2 Borgere i Fremtiden skulde være Kæmnere. Med Hensyn til Vagt, Knægtehold og Arbejdsskat, da havde de kgl. Breve paa at være fri, „dog vi udi forgangne Fejde (Syvaarskrigen) af yderste Formue udi al Besværing have holdt lige med Borgerne“ . Med Hensyn til de bortsolgte Huse og Jorder, svaredes der, at i deres Tid var saadanne ikke solgte til Ejendom, men for Jordskyld, og herom fandtes Oplysninger i Jordebog og Regnskaber. De Penge, som Byen havde tilgode, vilde de gøre sig Umage for at skaffe tilveje, og naar der næste Gang skede Ligning paa Skatten paa de 8000 Daler, vilde man faa at se, hvem der havde nydt Lin­ dring, da Kongen eftergav de 2000 Daler. Vandskattens Fordeling vilde man ligeledes faa at se, naar Skatten blev taxeret. Vejerhuset vilde de selv opbygge, og det var nu forbudt Vejeren at tage den Afgift af Salt af fremmede Skibe paa Strømmen, som man havde beklaget sig over. 26. Juli kom derefter Kongens Befaling til Kristof Valkendorf, at han skulde gøre sig den største Flid, saaledes at han i Mindelighed kunde forene begge Parterne, men de Sager, han ikke kunde forlige, skulde han skille ad ved Rettens Hjælp eller indstille til Kongens Afgørelse, „efterdi Vi ikke gærne høre, at der skulde være nogen Tvist og Uenighed imellem Vore Undersaatter udi Købstæderne, des­ ligeste ere Vi ogsaa af kgl. Mildhed tilnegede og villige at ville hjælpe alle Vore Undersaatter, aaavel den fattige som den rige, hver til det som de kunde have Ret til.“ 6. Jan. næste Aar kom derpaa en endelig Overenskomst i Stand, undertegnet af Valkendorf og Høvedsmanden paa Slottet Kristen Vind til Lydum foruden af Borgmestre og Raad­ mænd. Ved denne vedtoges da følgende Bestemmelser: 1. Den aarlige Byskat, hvis Størrelse var uforand fra idetmindste 200 Aar tilbage og vistnok fra Stadens ældste Tid og som var 100 lødige Mk., hver Mk. beregnet 11 *