KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Strid med Borgerskabet 1580.

162

der svor Borgerskab, „er dog en ringe Ting, mindre et Aar end et andet“ . De Penge, der gaves forat blive fri for at væré Rodemester, var hidtil komne til Byens Gavn, men gaves ikke i de sidste Aar. Penge for Vinterleje og Brade- penge var føi’te til Regnskab. Vinsisen havde de kgl. Brev paa, og Accisen af tydsk 01 havde deres Forgængere altid nydt. Teglgaardens Indtægt tilfaldt Byen, men paa Vejer­ huset og Vinkældren havde de kgl. Brev. Penge af Maale- tønderne, nemlig en Penning af Fremmede, medens Borgerne var fri, havde de nydt af Arilds Tid, men de holdt selv Tønderne vedlige og afpassede dem efter Byens Maal. Af Bundgarns Stader tilfaldt Indtægten alene Byen. De ferske Søer havde de ligesom Borgmestre og Raad i andre Køb­ stæder haft af Arilds Tid; den Vang, de brugte, havde de faaet med Menighedens Vilje og Samtykke 1539. Kalve­ haven udenfor Vesterport havde de vel taget til sig, men af den Grund, at de frygtede den skulde komme fra Byen i en Mands Værge, men hvis Borgerne ikke vilde samtykke i, at de beholdt den, vilde de give Jordskyld eller udlægge den igen. De havde vel tidligere oppebaaret en lille Afgift af Haandvæi’ksfolk, som indtraadte i Lavet, men dette skede ikke mere efter et kgl. Forbud, ligesaalidt nød de Sagefald fra Lavene. Paa Søtønderne havde de kgl. Brev, men „naar Omkosten er afdragen, er lempelig forøfrit“ (lidet tilovers). Om den ny Søtønde paa Rævshalen vilde de overveje med Borgerne, hvem der skulde oppebære Penge af dem, der sejlede forbi1). En Afgift af Tømmer af hvert fremmed Skib kom Byen til Bedste, og Strandfogden havde Tilhold om at gøre klart Regnskab derfor. Borgmestre og Raad lovede dernæst at lade forfatte en klar Jordebog over Byens Indkomst og Rettighed og var altid villige til at give ny Underretning, om der var mere,

1) 1633 bestemtes Pengene deraf, 1 Hvid af hvert udenlandsk Skib, til Havnens Forbedring.