KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Strid med Borgerskabet 1580. 159 døde uden at have deltaget i nogen Deling, „paa det hendes Mand ikke skal have ført Navnet forgæves“ . Faldt nogen i langvarig Sygdom, skulde han dog nyde sin fulde Rettighed til han døde eller en anden beskikkedes i hans Sted. Denne Vedtægt blev underskreven af ethvert tiltrædende Medlem af Raadet indtil 1708, da en ny Vedtægt blev udarbejdet. Magistraten havde oprindelig ene Tilsyn med Byens Udgifter og Indtægter og udvalgte 2 af sin Midte til at være Kæmnere, der aflagde aarligt Regnskab i Nærværelse af udvalgte Borgere. Fra Borgerskabets Side fremkaldte dette undertiden en Del Misfornøjelse, man mente, at Magi­ straten gjorde sig ulovlig Fordel, forurettede de fattige med Hensyn til Skatter og anden Byens Tynge, i hvilke den selv ingen Del vilde tage. Det var Magistraten i Malmø, der først gav Stødet til at denne Sag kom for Kongen. Den begærede nemlig at faa den samme Frihed for Kongeskat som dens Embeds- brødre i Kjøbenhavn havde. Dette vidste Kongen ikke det mindste om, og fordrede derfor 10. Juni 1578, at Borgmestre og Raad straks skulde affærdige et af sine Medlemmer til ham med deres Privilegier, ved hvilke de var fritagne for Skat, og med et klart Mandtal paa den sidste Skat. Borgmester Jakob Skriver drog da til Koldinghus og gav Kongen til­ kende, „at endog de have gamle Friheder og Privilegier at være skattefri, skal de alligevel have udgivet Skat lige med andre Medborgere, undtagen 1572“ ; da Kongen nu ikke kendte de nærmere Omstændigheder, ej heller hvad Borgernes Mening var, sendte han Kristoffer Valkendorf Skatteregistret og befalede ham straks at samle Borgmestre, Raad og nogle af de fornemste Borgere, forhøre begge Parterne og under­ søge, om de havde Privilegier paa Skattefrihed samt naar og om de tilforn havde deltaget med deres Medborgere i andre Skatter1). Dette gav Anledning til et samlet Indlæg

*) K. D. IV 682.