KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Delingen af Indtægterne.

158

stor Indflydelse paa denne Øs Anliggender, Øen selv til liden Baade1). De fælles Indtægter deltes paa bestemte Tider af Aaret, vistnok S. Tkomæ Dag (21. Dec.), saaledes at en Borgmester fik mere end en Raadmand, men den rette Proportion er ikke bekendt. 1608 vedtog Borgmestre og Raadmænd en Række Bestemmelser om De l i n g e n af I nd tæg t e r ne . En Raad­ mand sknlde fra den Dag, ban blev indtaget i Raadet og til næste S. Thomæ Dag ingen Indtægt nyde, men skulde ej beller yde noget til at vedligeholde „Raadstuens Tilliggelse“ . Levede han et Aar tilende efter sin Indtagelse, men døde inden den anden S. Thomæ Dag, skulde hans Enke have hele Aarets Indtægt, undtagen hvad der afgik til Søtønder, Maaletønder, Sække og Vægtens Forbedring.- Blev en Raad­ mand Borgmester, skulde han til S. Thomæ Dag ikke nyde mere end Raadraands Deling. Enhver, der kom ind i Raadet, skulde yde 50 Rdl. til Søtønderne, Vægt og Maal, Vangens og Fiskeriets Forbedring. Levede enten Borgmester eller Raadmand efter Nyaarsdag og søgte Retten med sine Med- brødre den første Maaned til Ende, skulde hans Enke be­ holde fuld Lod i Vangen og de andre Indkomster den følgende Sommer, men levede Manden til S. Hansdag, beholdt hun den fulde Deling til S. Thomæ Dag. Fik nogen Sot og Sygdom efter S. Hansdag og ikke søgte Retten til S. Thomæ Dag eller derefter og alligevel fik fuld Deling og saa døde derefter, da fik Enken og Arvingerne ingen Rettighed, „fordi de andre tjene Kongen, Byen og Retten udi den afdødes Sted og skulle udstaa og undgælde, hvis Æventyr derefter paafalde kan.“ Blev han derimod før (rask) i det ny Aar og deltog i Retten en Maaned eller mere, førend han døde, skulde hans Hustru eller Arviuger have en Foræring „efter Lejlighed11; paa samme Maade skulde handles, hvis nogen

*) Om Lavrids Mullie, jfr. foran S. 42, gives nærmere Underret­ ning i det følgende under Raadmændenes Levnedsløb.