KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Strid med Borgerskabet 1580.

160

fra Borgerskabet af 4, Juli 1580, hvori alle Besværinger indeholdtes. Deri forlangte Borgerskabet, at Byskatten maatte taxeres efter hvers Formue og Evne og ikke længer som hidtil, „saa ubilligen, den ene mere til Skade og Besværing end den anden“ . Den Afgift, der ydedes til Kongen af Byens „Græsbed“ , burde alene opkræves af dem, der havde Fæ og Kvæg paa Marken efter dettes Tal, og at den arme Mand og fattige Fiskerkvinde, der intet Kvæg havde, maatte være forskaanede, istedenfor at nu den rige intet vilde give. Man ønskede fremdeles en klar Underretning om alt hvad der aarlig blev oppebaaret til Byens Nytte og Behov, ligesom om hvad Borgmestre og Raad nød til deres Underholdning og med hvilken Ret de havde Indtægten af 31 nævnte Poster. En „kristelig og villig“ Skik ønskede man videre paa Byens aarlige Indkomst, at denne ikke, som det hidtil for en stor Del var sket, skuld9 udgives til unyttigt Arbejde og Udgift, „ti det er dog Borgerne, som det meste udlægge og udgive til Byens Bygning og Omkostning41. Man ansaa det for billigt, at de Dannemænd i Raadet vilde efter deres store og state­ lige Evne, Handel og Formue komme Borgerskabet til Hjælp, naar der skulde udgives nogen Arbejdsskat, „fordi, om de Dannemænd vilde anse, at der bygges paa Byens Volde og Befæstninger, de have selv de fleste og bedste Huse her udi Byen inden Volden1, ligeledes var det dem, der købte det meste Korn, der kom til Byen, og derfor burde de ogsaa deltage i Udgifter til Broer og Veje. Med Hensyn til Ar­ bejde paa Byens Damme og Fiskeri, da havde de alene hidtil brugt Byens Fiskevand, saa naar de selv deltog i Ud­ gifterne, skulde de vel have bedre Tilsyn med at Byens Penge ikke blev udgivne til Uraad og Unytte. De burde ogsaa lade holde Vagt sammen med Borgerne, da hver dog om Natten havde Vagt for sin Dør. De havde ogsaa i de senere Tider unddraget sig for at deltage i Indkvartering (Kongens Knægte­ hold), hvilket ogsaa var ubilligt.