KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Borgmester og Raads Vang.

142

Raadstue og til de ærlige Mænd, som sade udi Raadet, dog med Rodemestrenes og Menigheds Mænds Vilje og Samtykke. Og da yigede Borgmestre og Raad af Raadstuen og ind i Kamret den Stund at de toge deres Beraad, og der de igen indkom, gave de forskrevne Borgmestre og Raad derpaa saa for endeligt Svar, at efterdi at samme (Del af) Serridslev Mark nogen Tid tilforn havde ligget til Kjøbenhavns Raad­ stue, som Lavrids Nielsen og Per Smed idag tilkende gave, da vilde de det og gærne indgaa og samtykke, at samme Mark, Ager og Eng skal nu efter denne Dag til evig Tid ligge til Borgmestre og Raad i Kjøbenhavn og deres Efter­ kommere, dog med saa Skæl, at de selv skulle lade indhegne samme Eng, Kjøbenhavns Borgere uden al Besværing i alle Maader. “ 4. Nov. 1567 opkaldte Magistraten Rodemestrene 43 „Menigheds Mænd“ fra de forskellige Rodemaal og gav dem tilkende, at den Vang, som den havde i Brug for sin Trældom og Umage, var fordreven og ikke gav sin tilbørlige Afgrøde, da den var mere skikket til Fægang, hvorfor man ønskede en anden Jord. De 43 Mænd gik da i Beraad og kom igen ind paa Raadstuen og endrægtelig bejaede, be­ vilgede og samtykte Magistratens Begæring. Den havde til­ forn raadslaaet herom med Slotsherren Bjørn Andersen, der havde givet sit Samtykke paa Kongens Vegne, og da han i Kongens Ærende var draget til Norge, havde Rigens Hov­ mester Peder Oxe, Statholder paa Kjøbenhavns Slot, yder­ ligere givet sit Samtykke til den Mark, der var paavist af Byfogden Bernt thor Westen. Den Jord, der nu blev ud­ lagt, var den saakaldte Raadmandsmark, nu 63 Tdr. Land, som Magistraten beholdt til 1771. Ved samme Lejlighed fik Byfogden og Byskriveren ogsaa hver sin Del i Vangen1). Ligesom Magistratens Medlemmer som saadanne blev Jordbrugere, hvad der i hine Tider iøvrigt ikke var saa

J) K. D. 1 395, 440—41.