KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Fiskeriet i Søerne.

143

mærkeligt, naar vi ser hen til Forholdene i vore mindre Købstæder, saaledes kom de ogsaa til at drive Fiskeri. I Opgivelsen til Kongen af Magistratens Indkomster 1553 nævnes, at hver véd sit F i s ke v and der omkring Byen, og 1580 oplyser Magistraten selv, at den Fordel, som er af Byens ferske Søer og Fiskevand, „har fulgt Borgmestre og Raad udi Kjøbenhavn, saa vel som andre Købsteder her udi Riget, af Arilds Tid“ x). Dette være nu som det vil, men da de smaa Hospitaler ophævedes 1530, bestemte Frederik I, at „S. J ø r g e n s Sø bliver til Kjøbenhavns Slot for et frit Fiskevand til Slottet“ 2). Det er imidlertid sandsynligt, at det senere er oplyst, at det kun var den vestlige Side af denne Sø, som grænsede op til S. Jørgens Hospitals Mark, der tilhørte dette, medens den østlige Side var Byens, og at Kronen derfor ikke har fastholdt den tiltagne Ret, Da der 1587 førtes den Retssag mellem Hospitalsforstanderen og Byen om denne Sø, der er omtalt foran S. 47— 48, var der al­ deles ingen Tale om Kronens Medejendomsret. Dommen er­ kendte, at der var gjort Borgmestrene Uret og at de burde paa Byens Vegne nyde deres Fiskeri herefter „som de til­ forn udi langsomlig Tid ubehindret haft har“ , og det be­ vilgedes dem at indgrave Byens fra Hospitalets Ejendom. Denne Tilladelse blev til stor Fordel for Byen, idet den nu fik Raadighed over en stor Del af Søens Bund; denne blev derpaa saa godt som udtørret og Grunden benyttet til Ager og Eng. Derfor kunde det hedde i et Kongebrev af 1606, at der imellem Vester- og Nørreport udenfor Byen var „en Plads, hvor tilforn har været en stor Sø“ og som for nogen Tid siden var saaledes udgravet, at den var ganske tør og en Del blev besaat med Korn, en Del var udlagt til Eng­ bund. Kongen frygtede nu for, at dette i sin Tid kunde blive Byen til mærkelig Skade og Afbræk, „dersom noget uformodendes (det Gud forbyde) fjendtligvis kunde paakomme,

*) K. D. II 300, 398. 2) K. D. IV 442.