KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Borgmester og Raads Vang.

141

bevaredes udi Foldbordet, Nøglen til det Skab paa Gulvet havde Borgmester Anders Skriver altid hos sig; da gjorte Registrering findes endnu paa Raadstuen, hvorudi foruden bemeldte Breve andre gamle Registre, Regnskaber, gamle Kongers Sendebreve og gamle Stadsbøger findes udi Hør­ kamret at have da været bevarede. “ Endvidere meddeles i Resens ovenomtalte Haandskrift: „1584 d. 20. Juni blev Københavns Raadstues Privilegier og Breve, som ere i Skabet i Muren, igennemsete udi velb. Erik Kruses, Niels Grubbes, saa og Borgmesters og Raads Nærværelse, og da var Jakob Sørensen Skriver øverste Borge­ mester. Aar 1646 blev gjort et Register over Privilegier, Breve og det fornemste, som fandtes paa Raadstuen“ . Borgmestre og Raad havde ikke Løn i Penge, men de nød forskellige I n d t æg t e r 1). Saaledes var det næppe nogen ringe Fordel, at en stor Del af Byma r ken var særlig udlagt til dem. Da Kjøbenhavn under Frederik I havde faaet sin Bymark udvidet med Serridslev, tilfaldt et betydeligt Stykke deraf Magistraten som en Del af dens Løn. Aar 1533 ud­ gav hvert Medlem 20 Mk. til at indgrave en Eng med, og det bestemtes, at hvis nogen døde eller kom ud af Raadet efter Jul, skulde hans Hustru og Arvinger beholde det første Aars Afgrøde og siden bruge samme Eng, indtil de fik de 20 Mk. igen. 1543 ændredes denne Bestemmelse saaledes, at efter Naadensaarets Udløb skulde Arvingerne have 40 Joakimsdaler og et Pd. Peber, »og dermed være de venligen aftakkede“ 2). Det var dog først 1539, at Magistraten fik lovformelig Ret til den Jord, den havde indtaget. 39 Borgere, der var udvalgte af Byens 8 Rodemaal, gav Møde paa Raadhuset, „og da iblandt andre Hverv og Ærende blev dem foregivet af Borgmestre og Raad om den Ager og Eng udi Serridslev Mark, hvilken som nogen Tid tilforn laa til Kjøbenhavns

J) Indtægten 1553 i K. D. II 300—01. 2) K. D. I 267, 277.