Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 8 Efterm iddag-.

8 1

freqventeres kun af Eliten af Kjøbenhavns Befolkning. Det er la crèm e de la cr èm e — eller, som Tobaks­ rygere vilde sige, F. F. — af de fornøielsesøgende Kjøbenhavnere, som vi see for os. Og hvad er det, der gjør, at disse Concerter ere besøgte? Er det Beethovens, Haydns, Mendels- sohns eller Mozarts lokkende Toner? Ganske vist, der er Adskillige, som udelukkende drages dertil af disse magnetiske Tonestrømme — men Størsteparten? Haanden paa Hjertet, alle I Modens Slaver og Slavinder! er det kun for Musikens Skyld, at I komme? «Ja, Gud bevares, hvor kan De tvivle!» raabe I Alle, og jeg bøier mig taus; men Haltefanden smiler, som kun en — en — en Haltefanden kan smile, og hvisker mig i Øret: «Spørg dem: Hvorfor offre I ikke de samme Componister et Gran af Opmærksomhed, naar deres Arbeider udføres i det kongelige Theater, medens I her sidde andægtige?» Og jeg svarer ham: «Det er Placatens Skyld, hvorfor sættes ikke Navnene paa Compositionerne derpaa?» Bænkede i lange Rader, sidde Tilhørerne i de eleganteste Toiletter; Herrerne i den traditionelle sorte Kjole og Damerne med større eller mindre Partier af Blomsterhaver og Naturaliecabinetter paa Hovedet. Conversationen føres hviskende, idet Enhver føler 6 ig mere eller mindre paavirket af Omgivelserne og Kiste­ klæderne. Man er tilmode, som var man i en stor og kjedelig Salon, og dog kjende de næsten Alle hverandre. Programmets første Nummer er forbi; Alle ere henrykte. 6