Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867
K jøbenkavn.
80
I en Café chantant gjælder ingen Personsanseelse; der hersker Frihed og Lighed. Vore to Yenner reise sig for at hjemsøge et andet Etablissement, hvor tillige Terpsichore har sine Præstinder, og hvor de have Ledighed til i den mest umiddelbare Nærhed at see levende Illustrationer til Steins berømte Haandbog: «Det menneskelige Lege mes Bygning.» «Hvad siger Familien til, at Du slet ikke kom mer hjem i Aften?» spørger Latineren. «De ere Alle ude paa Musikgjøgl ligesom vi; lidt Forskjel er der jo paa Musikforeningens Program og de Præstationer, vi nyde godt af; men jeg tør nok sige, at vi more os ulige bedre end mange af dem, der sidde og gabe bag gule Glacéhandsker over en Symphoni af Beethoven og siden klappe paa Æresord.» Da vi, ligesom Licentiaten hos Le S a g e, ogsaa have vor Haltefanden, der løfter Tagene af Flusene for os, ville vi benytte os af dette Fortrin og kige lidt ned i Casinos lille Sal. Salen er næsten fuld, og Vogne, gjennem hvis Ruder man kun seer et Chaos af brusende Silke, Atlask, Moll og Popelin, standse udenfor den bekjendte Façade med Lyren, og disse forskjellige Varestofifer bevæge sig op af Trappen, escorterede af sorte Her rer, der nu igjen drage Aande, og om hvis Tilstede værelse i de behjulede Kasser man hidtil ingen Anelse har havt. Musikforeningens Concerter, og specielt de smaa,
Made with FlippingBook