Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K jøbenhavn.

82

«Gud! hvor den er deilig,» mumler Fru P. til

sin Nabo, aldeles opfyldt af Sonaten.

«Ja, men finder De ikke, at den er temmelig mørk,» svarer Frk. A ., der kun har havt Øie for en kjær Venindes nyeste Kjole. «Nei, aldeles ikke; det skal jo være saaledes, og den er udført saa udmærket!» «Undskyld; men Ryggen er rigtignok forskaaren.» Fru P. vender sig rystet i sit Inderste til Damen paa sin anden Side, men dette meget musikalske Med­ lem af Foreningen viser sig at være saa tunghør, at hun ikke har hørt en eneste Tone, og Fruen opgiver derfor alle videre Forsøg paa at finde en sympathi- serende Sjæl, medens det næste Nummer lyder igjen- nem Salen. Med virkelig Fornøielse lytte de, der udelukkende ere komne for Musikens Skyld, til og beklage, at Con- certen saa snart er til Ende, medens Snobberne, der alt længe have rokket uroligt i Sæderne, og som med Møie have skjult den tiltagende Gaben, med et lettet Suk reise sig, naar den sidste Tone lyder, og i deres Inderste fryde sig over, at de Timer, som de pligt­ skyldigst have offret Modens Moloch, nu endelig ere forsvundne. I Pergolaen tage de Revanche for deres lang­ varige Indespærring, og Talen strømmer frit og utvun­ gent. Tjenerne vente med Plaids og Kaaber, og paa Gaden kjører Fru P.’s elegante Eqvipage frem bagved Drosken Nr. 116 ; ind i dem stoppes de samme Qvan- titeter af Silke, Atlask, Moll og Popelin. Nu faae de før halvkvalte Herrer bedre Plads og større Frihed