Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Klokken 5 Eftermiddag.

53

fører to af de Ældste og Grimmeste ind gjennem den nu vidt aabneDør. Armene krummes, Parrene ordne sig. I en Krog staaer der en noget før Mand med et provindsielt Udseende, der endnu ikke har vovet sig ud paa Gulvet. Det er en Kjøbmand — tidligere Gaardskarl — fra en lille Flække, der har gjort gode Kornforretninger for Grossereren, og som under sit korte Ophold i Hovedstaden derfor nyder Æren af at være med i saa fint Selskab. Han tager den sidste Dame, der findes i Stuen, og sætter sig med hende, betydelig trykket af Omgivelserne. Stakkels Pro- vindsialist! han lider for sit Held og forløber sig strax, idet Tjeneren — med de hvide Vanter — allerførst byder ham Skaalen med den raae Is. Kjødsuppen er serveret, hans Tallerken staaer foran ham, og efter ængstelig at have seet sig om, stadig holdende Skeen i Haanden, hvorpaa den fatale Isklump ligger, for mulig at opdage, hvorledes en Anden bærer sig ad, plumper han Isen ned i Suppen med et dumpt Brag, idet han er kommen til det Resultat, at det er en Finesse, som man bruger i Kjøbenhavn for at kjøle Maden, et Raffinement, der endnu ikke er naaet uden­ for Hovedstaden. Gjæsterne tør ikke see paa hver­ andre af Frygt for at briste i Latter. Men to Par Ørne mødes, og en ung Dame pruster ud og seer sig nødsaget til at proppe Servietten i Munden. Værten reiser sig og byder Gjæsterne Velkom­ men tilbords og sætter sig ned igjen, øiensynlig be­ tydelig lettet efterat have gjort det. Conversationen begynder at gaae livligere. Den første Hunger er tilfredsstillet, og Vinen løsner Tungerne. Der tales